Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

76 ledes ønskeligt, at man sauvidt muligt blandt disse Enheder kunde have en iforveien bekjendt Størrelse; thi det gjor Systemets Ind- førelse i Livet ikke lidet lettere, naar man som Udgangspunkt kan benytte en Enhed, man iforveien kjender. Stode vi aldeles selv- stændigt, vilde jeg saaledes foreslaae, at vi, ved at gaae over til Tv- delingsystemet i Mont, beholdt Daleren og deelte den i 100 Skil- ling, thi det vilde være en stor Lettelse ved den øjeblikkelige Gjen- nemforelse. Der er imidlertid ikke alene Tale om at sinde Noget, som det i Dieblikket er let at indføre, men tillige om at sinde Noget, hvorved man kan lette Forbindelsen med andre Nationer, som vi jo ikke kunne forest'rwe Love, og tillige om at finde Noget, som vil holde sig i Tidens Lob, saa at man ikke, istedetfor een Reform og de dermed forbundne Vanskeligheder, stal faae to Reformer og for- øgebe Vanskeligheder. Jeg man derfor for mit Vedkommende be- svare dette Sporgsmaal saaledes, at jeg troer, det er hensigtsmæssigt at gaae over til det franste System. Jeg troer ingenlunde, at de Enheder, der findes, i og for sig ere at foretrække for vore; thi for det Forste kjende vi dem ikke, og dernæst forekommer det mig, at flere af vore Enheder, s. Ex. Daleren, ere bedre end de franste. Men det franste System har paa GrUnd af den Udbredelse, det allerede har faaet, og den Tilslutning, der sra theoretifl Side er bleven det tildeel — f. Ex. ved den store Memtkonference ifjor i Paris — Udsigt til i en nær Fremtid at blive nogenlnnde almindeligt gjen- nemfort, og naar det fleer, kunne vi ikke holde os tilbage. Vi ere for smaae og have for liden Betydning, hvad Handel, Omsætning og Rigdom angaaer, til at vi kunne undgaae i den Henseende at folge Andre. Jeg vil derfor ogsaa tilraade den ærede Forsamling, at man kom med en Udtalelse, hvorved man erklærede det for hensigts- mæssigt, navnlig af denne Grnnd at slutte sig til det franske System. Ter er jo fremkommet forskjellige Indvendinger mod i det Hele at gjore denne Forandring. Disse Indvendinger ere deels af saadan Art, at de efter min Overbevisning ikke vise Andet, end at man ikke har opfattet Sporgsmaalet, men deels ogsaa af saadan Art, at de træffe Vanskeligheder, som virkelig ere tilstede. Men Sporgs- maalet er, om ikke disse Vanskeligheder ere mindre, end Ulemperne ved ikke at faae denne Reform. Man har saaledes sagt, at det vilde være overordentlig vanskeligt, at faae de nye Enheder ind i Folks Bevidsthed, at selv om man havde en bekjendt Enhed som UdgangspUnkt, vilde det være vansteligt at faae de andre Enheder