Katalog For Den Første Alm. Jydske Industriudstilling I Aarhus 1876

År: 1876

Forlag: TRYKT HOS BRØDR. BACKHAUSEN

Sted: AARHUS

Sider: 85

UDK: 91 (489) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
Vejledning for Besøgende i Aarhus. Aarhus By ligger i en mod Øst aaben Dal, der er bredest ved Havet og derfra strækker sig langt ind i Landet. Den yderste Del af Dalen {gennemstrømmes af en Aa, som danner Afløbet fra Bra- brand Sø, og langs med denne Aa er Aarhus bygget, saaledes at den ældste Del af Byen ligger Nord for den. Byens Midtpunkt er Store- og Lille-Torv, hvorfra Hovedgaderne udgaa: Mejlgade mod Nord, Vestergade mod Vest og — i den sydlige Del af Staden Søndergade og de dermed parallelle Frederiksgade og Fredensgade mod Syd. Forbindelsen mellem de to ved Aaen skilte Dele af Byen sker ad fire Broer, af hvilke Frederiksbro og Mindebro ere de betydeligste. En Broforbindelse mellem Søndergade, som ved sin Forlængelse, den i de sidste Aar bebyggede Ryesgade, fører lige løs paa Jernbanegaarden, og det fra Store-Torv udgaaende St. Clemens- torv hører endnu kun hjemme i Projekternes Verden (Luftbroen). Aarhus By frembyder kun faa brede og lige Gader; men Mangelen af disse bevirker, at enkelte Steder gjøre et meget malerisk Ind- tryk, saaledes Udsigten fra Frederiksgade ned mod Lille-Torv, hvor den anselige „Meulengrachtske Gaard“ ses i Baggrunden, samt Udsigten langs med Aaen, hvor man i flei’e Henseender min- des om de hollandske Byer. Ifølge den almindelige Folketælling i 1870 havde Aarhus i dette Aar ca. 15,000 Indbyggere; en af Kommunen i 1875 foran- staltet Tælling udviste henved 20,000, og der er altsaa Rimelighed for, at Byen nu er Kongerigets næststørste By, saafremt xnan da lader det med Kjøbenhavn sammenbyggede Frederiksberg ude af Betragtning. Byens Tilvæxt skyldes vel navnlig Anlæget af de jydske Jernbaner og den forbedrede, nu udmærkede Havn, ligesom den ogsaa ved den i 1874 stedfundne Indlemmelse af Jorstaden Frederiksbjerg, som tidligere hørte til Viby Kommune, blev stærkt