Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Bygningerne i den anden By, det homeriske Troja. 71 Zens, den øverste, mægtigste Gud først være mit Vidne! Ogsaa Odysseus’s Arne, til hvilken jeg kom, det bevidne! Og Nausikaa beskriver den Fremmede Veien til sin Moder: i Luernes Skin ved Arnen hun sidder, spindende søblaa Uld paa Ten, et Under at skue; Ryggen mod Søilen hun læner. Vel har man ikke i Troja fundet Søiler ved Siden af Arnestedet, men i Tiryns ligge endnu deres fire Stenfod- stykker omkring dette. Mandssalen i Tiryns udmærker sig ogsaa frem for den trojanske ved, at den har to Forværelser. Den mindre Bygning B i Troja er inddelt paa denne Maade, og den vakte derved allerede i 1882 Schliemann’s og Dørp- feld’s Opmærksomhed, saa at de, uagtet de dengang ansaa baade A og B for Templer, dog sammenlignede den med Paris’ Hus, om hvilket det hos Homer hedder: Disse ham bygged et Sovegemak, en Sal og en Forhal. Murene i Hovedbygningen A, hvilken vi nu med Sikker- hed tør anse for Paladsets Mandssal — Megaron —, ere 1,45 M. tykke og konstruerede ganske som Borgbefæstningen: et 2x/*2 M. dybt Stenfundament, hvis øverste Lag bestaar af Stenplader, og ovenpaa dette en Lerstensmur. I denne sidste har der saavel langs Ydersiden som langs Indersiden i hvert fjerde Teglstenslag ligget Planker, der for hver 4 løbende Meter vare forbundne ved en Tværplanke. De med regelmæssige Mellemrum tilbagevendende Tvær- leier danne det Holdepunkt, hvorefter man har sluttet sig til Bygningens Dybde, efter at hele dennes venstre Side til- ligemed Bagvæggen vare skaarne bort i Halvfjerdserne ved Anlæget af den store Nordgrav. Da nemlig Mandssalens Længdevæg ikke ender efter det femte Tværleie, maa den mindst have fortsat sig endnu et Stykke paa 4 M.; naar disse 4 M. regnes med, forholder Salens Længde sig til Bre-