Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bygningerne i den anden By, det homeriske Troja.
73
indeholdende forkullede Bjælker og nogle velbevarede Træ-
stykker.
Den anden Hovedbygning B er betydelig smallere og
kortere end den første, og dens Vægge ere ogsaa kun 1,25 M.
tykke. Fundamenterne naa kun til en Dybde af 50 Cm. og
ere ikke dækkede af et særligt Lag af Plader; Plankerne i
Lerstensmurene ligge kun i hvert 6te Lag, Tværstokkene der-
imod med kortere Mellemrum end i A. Bygningen er 4,55 M.
bred. Fra den 6,10 M. dybe Forhal fører en 2 M. bred
Dør midt igjennem Tværvæggen ind til et andet Rum, der
har en Dybde af 7,33 M. I dettes venstre Hjørne gjen-
nembrydes den følgende Tværvæg af en smallere Dør, der
danner Indgangen til det sidste, 8,95 M. dybe Rum. Dør-
aabningerne indfattedes ogsaa her af Træstolper, og Anterne
vare dannede paa lignende Maade som i Hovedbygningen.
Paa Borgen i Tiryns er Kvindernes Bolig den, der
kommer Mandssalen nærmest baade i Størrelse og i Form.
Efter det maa ogsaa i Troja den anden Bygning kunne
udlægges som Kvindernes Gemak med Sal og Forhal. Pa-
ladsets øvrige Rum, hvis Grundplan i Tiryns endnu træder
saa tydelig frem, ere i Troja i den Grad ødelagte, at af
hele Værelser kun enkelte lade sig eftervise. I det høieste
kunne nogle Gulvrester gjøre Krav paa vor Interesse. Disse
bestaa snart simpelthen af stampet Ler, snart af Ler med
en Tilsætning af meget smaa Kiselsten, og endelig kunne de
være dannede udelukkende af Kiselsten eller ogsaa af grønne
Skiferplader.
Den sørgelige Medfart, Byen har faaet, er ikke saa meget
at tilskrive de senere Kolonister som den voldsomme Ilde-
brand, der gjorde Ende paa den. I de store Bygninger laa
Masser af forbrændte Bjælker og af Teglgrus, der havde
faaet en glasagtig Karakter; særligt paa Steder, hvor Ilden
har fundet rig Næring i det meget Træværk som Parastader
og Døre, ere store Partier af Teglstensmurene fuldstændig