Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Enkeltfundene i den anden By.
99
skjæringen ikke gjordes netop i Midten, ligger det nær, at
man kunde fristes til at omforme det mindste Afsnit til et
primitivt Hoved og saa lade den øvrige Del gjælde som
Menneskefigurens Krop. En saadan Forklaring lader sig
meget passende anvende overfor Stykker som det i Fig. 77
fremstillede, der komme de paa de store Gulddiademer
hængende Smaaplader nærmest; ligeledes kunde den gjælde
for Originalen til Fig. 78, paa hvilken der er fremstillet
baade Haar henover Panden og Halsbaand, samt for den
meget store Sten med Tilløb til Arme i Fig. 79. De mere
udviklede af de foreliggende Former, der med større Be-
rettigelse kunne anses
Saaledes viser Afb.
80 en Figur af Ben,
der har langt mere
tilfælles med et
Menneske, eftersom
Under- og Overkrop-
pen staa i et bedre
Forhold til hinanden.
I Afb. 81 ses For-
for Idoler, bestaa af andet Materiale.
82 og 83. Lercylindre (Størrelse 1:2 og 1:3).
og Bagsiden af en lille Terrakottafigur, der tydelig nok har
opløftede Arme og Haaret langt ned i Nakken. At saadanne
Figurer muligen skulle forestille Gudebilleder, tør man billigvis
ikke benægte.
Meget er der bleven stridt om de trojanske Signeter,
paa hvilke Professor Sayce i Oxford har villet skjelne hitti-
tiske Skrifttegn. Der er imidlertid ikke paa et eneste af
dem andet at se end slet og ret Prydelser. Exemplaret i
Fig. 82 f. Ex., hvis Flade ved første Øjekast virkelig kan
synes beskreven, fremviser ved nøiere Eftersyn dog kun
regelmæssigt afvexlende Streger og Cirkler. Og en ganske
lignende Forklaring gjælder for det Exemplar, der danner
Hovedgrundlaget for den Sayce'ske Theori (Fig. 83). Den
7*