Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

102 Troja. Næsten al den Tid, denne landsbyagtige Koloni bestod, holdt Beboerne sig indenfor Borggrændsen; kun enkelte Huse, som Schliemann regner til sin femte By, og som altsaa maa skrive sig fra Slutningen af vor tredie Periode, gribe ud over Fæstningsmuren. „Efter hvad vi under den sidste trojanske Kampagne", skriver Schliemann, „havde rig Ledighed til at overbevise os om, idet vi systematisk gravede Lag efter Lag bort fra oven, maa den tredie Periodes Mennesker have været meget fattige; thi vi fandt meget lidt i deres Huse.“ Og det, der fandtes, adskiller sig i Form og Teknik kun sjældent fra den for- udgaaende Periodes Redskaber. Vi gjenfinde de samme Ansigtsvaser, Kander med Tud og tohankede Bægere, de samme Bronce- og Stenredskaber, de samme „Idoler" og de samme Spindestene. Kun Et synes at bevise, at en Tid lang et nyt Element har gjort sig gjældende, det være sig nu en forandret Befolk- ning eller nye Handelsforbindelser. Tæt under den helle- nistiske By støder man paa en hidtil ukjendt graa Lerart, der specielt repræsenteres af talrige Bægere som de i Fig. 85 og 86 fremstillede. Paa Grund af disse Karformers Over- enstemmelse med de italienske, hovedsagelig etruskiske Fund har Schliemann kaldt dem lydiske, eftersom Etruskerne ifølge en Legende hos Herodot skulle have været lydiske Ind- vandrere. De samme Lervarer findes desuden i flere Helte- grave samt nogle andre Steder paa Skamandersletten; her maatte de altsaa ogsaa betegne et noget yngre, efter Troja’s Blomstringsperiode følgende Tidsafsnit. Fra dette Tidsafsnit skriver sig aabenbart ogsaa de fleste paa Hissarlik fundne Bisættelser. Schliemann har for- uden en Mængde Urner med Aske udgravet to Skeletter af Krigere, der vare jordfæstede med deres Landser og, som det synes, ogsaa Hjelme. Paa den Tid da Borgen var tæt besat med Bygninger, kan man jo selvfølgelig ikke have