Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

124 Tiryns. logiske Institut optog to fortrinlige Kort, et over Mykenæ’s Borg og et over dets Omegn. Tiryns og Mykenæ ligge lige over for Argos ved Slet- tens Østrand, den første 2 Km. fra Havet paa en lav (26 M. høi) Klippe, der rager ensomt frem af det opskyllede Land, Mykenæ 15 Km. inde i Landet ved den øverste Ende af Sletten i Kephisosgebetet, ikke langt fra det Pas, der danner Forbindelsesveien imellem den argoliske og den ko- rinthiske Havbugt. Dens Borgbjerg, der dækkes af nogle foran liggende Høie, hæver sig til 278 M. og flankeres af to endnu langt høiere Bjerge; imod Nord Elias (807 M.) og imod Syd Szara (659 M.) I disse topografiske Forhold er allerede den fjendtlige Modsætning given, i hvilken Sagnet stiller de indvandrede Grundlæggere af vore Borge til de fødte Herrer over Argos. Ved Spaltningen af det gamle Danaer-Rige tilfalder Argos Akrisios, medens Prøtos faar Heraion, Mideia og Tiryns. Disse Pladser gjaldt som Følge heraf for de ældste, Mykenæ kommer først senere til. Under Prøtos’ Søn, Megapenthes’ Herredømme grundlægger Perseus Mykenæ og opkaster sig snart efter til Hersker over den ældre Naboby Tiryns. Og dette Overhøihedsforhold er da vedbleven at bestaa; særlig træder det tydeligt frem i Fortællingen om de Slavearbejder, som Herakles, Tiryntheren, maa udføre for Eurystheus, Kongen over Mykenæ. I den historiske Tid have Byerne ikke længere spillet nogen Rolle. Kun omtales endnu under Perserkrigen engang 80 Mykenæere blandt de Faldne ved Thermopylæ, og 200 af dem deltoge, forenede med Tiryntherne i Slaget ved Ptatææ. I Aaret 468 f. Chr. ødelagdes baade Tiryns og Mykenæ af Argiverne, og disse bevarede fra nu af Herre- dømmet i Landskabet, hvilket ifølge deres Borgs Beliggenhed maatte blive deres naturlige Lod. Achæernes fordums Kongebyer omtales herefter kun som Ruiner; men saa