Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Beliggenhed og Historie. Forhold til Mykenæ. 125 fuldstændig øde, som Skribenterne ville paastaa, har dog idetmindste Mykenæ ikke ligget hen. Allerede Schliemann drog af mangfoldige Kjendetegn den Slutning, at der havde bestaaet en ny Koloni paa Borgen „i makedonisk Tid“, og Grækernes seneste Udgravninger have ved fundne Indskrifter godtgjort, at der fra det 3. Aarhundrede f. Ghr. igjen i længere Tid existerede en Korne, d. v. s. en Landsby, i Mykenæ. løvrigt bekræfte Udgravningerne frem for alt det Aldersforhold imellem Tiryns og Mykenæ, der giver sig til- kjende igjennem Sagnet. Murene i Tiryns gjøre Indtryk af at være noget ældre endnu end selv de ældste Dele af den mykenæiske Borgbefæstning. De bestaa af kolossale, kun lidet bearbeidede Blokke og vise intet Spor af senere Ud- bedring. Den mykenæiske Ring er derimod fra første Færd stablet af noget mindre Sten, men er senere til forskjellig Tid bleven forøget og styrket med omhyggelig udført Mur- værk af firkantede og polygone Kvadersten. Men hvorledes kunde Bjergbyen Mykenæ overfløie Tiryns, der dog havde en saa gunstig Beliggenhed ved Havet? Til Belysning af denne Kjendsgjerning bidrager den Iagttagelse kun lidet, som Aristoteles udtaler i følgende Ord: „Paa den trojanske Krigs Tid var Landet omkring Argos sumpet og kunde derfor kun ernære en lille Befolk- ning; Landet omkring Mykenæ var derimod godt og skat- tedes høit“. Fundene fra Tiryns og Mykenæ tyde for meget paa en Søkultur, paa en ved Handel erhvervet Rigdom, til at vi i deres Gebeters Jordbundsbeskaffenhed skulde turde søge en Forklaring for disse Byers større eller ringere Magt. Betydelig videre fører os et Blik paa Mykenæ’s Be- liggenhed høit tilveirs imellem den argoliske og den korin- thiske Havbugt. Særligt siden Steffen har paavist et helt Net af kyklopiske Chausseer, hvis fælles Bestemmelse det er, ad de forskjelligste Veie at vedligeholde Mykenæ’s For-