ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Paladset. 147 fra denne føre to Døre ind til nogle Rum, der ligge Øst for Hovedbygningen og løbe parallelt med den. Iblandt disse maa særlig det fremhæves, der ligger længst imod Nord, et stort Værelse med en Forstue, hvilket kan antages at have været Ægteparrets Sovekammer. I de mod Syd tilstødende, lange og smalle Rum har der sandsynligvis været en Trappe, som løb op fra Øst til Vest i det yderste af Rummene og derefter fortsatte sig i modsat Retning i det inderste. Helt ude i Paladsets nordøstlige Hjørne ligge endnu nogle større og mindre Husrum, der vist have været be- nyttede som Skatkamre, Rustkamre o. Ig. Sydøst for Kvindernes Gaard støder op imod denne en anden Gaard, og udenfor den, mod Syd er der blottet et Virvar af Mure, hvoraf man ikke har kunnet rekonstruere nogen bestemt Grundplan. Det eneste, der her har Interesse, er nogle meget gamle Murlinier, der, afvigende fra hele det øvrige Palads, have samme Retning fra Øst til Vest som den store Portbygning. Denne sidstes Grundplan synes derfor at være beholdt fra en tidligere Byggeperiode paa Borgen, og en saadan har ogsaa givet sig tilkjende ved Udgravningerne forskjellige andre Steder. Saaledes særlig i det nordvest- lige Hjørne; 3 M. under den senere Gulvflade er der her fundet et Lergulv, som man har forfulgt indtil hen under Dele af Ringmuren, og som ganske ligner de trojanske med tilhørende Mure af smaa Brudsten og lutter ens- farvede, raa Lerskaar. Der kan ingen Tvivl være om, at det udgravede Palads ikke er Borghøiens første Bygning, men kun betegner det sidste Trin af en Udvikling, der gaar uberegnelig langt tilbage i Tiden. Dog maa det fremhæves, at Ringmuren ikke er nogen ældre Periodes Værk, men hører sammen med Paladset. Vi ville derefter tage nogle af de beskrevne Bygningers Enkeltheder nærmere i Øiesyn for at komme til en klarere 10*