Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Paladset.
147
fra denne føre to Døre ind til nogle Rum, der ligge Øst
for Hovedbygningen og løbe parallelt med den. Iblandt
disse maa særlig det fremhæves, der ligger længst imod
Nord, et stort Værelse med en Forstue, hvilket kan antages
at have været Ægteparrets Sovekammer. I de mod Syd
tilstødende, lange og smalle Rum har der sandsynligvis
været en Trappe, som løb op fra Øst til Vest i det yderste
af Rummene og derefter fortsatte sig i modsat Retning i
det inderste.
Helt ude i Paladsets nordøstlige Hjørne ligge endnu
nogle større og mindre Husrum, der vist have været be-
nyttede som Skatkamre, Rustkamre o. Ig. Sydøst for
Kvindernes Gaard støder op imod denne en anden Gaard,
og udenfor den, mod Syd er der blottet et Virvar af Mure,
hvoraf man ikke har kunnet rekonstruere nogen bestemt
Grundplan. Det eneste, der her har Interesse, er nogle
meget gamle Murlinier, der, afvigende fra hele det øvrige
Palads, have samme Retning fra Øst til Vest som den store
Portbygning. Denne sidstes Grundplan synes derfor at være
beholdt fra en tidligere Byggeperiode paa Borgen, og en
saadan har ogsaa givet sig tilkjende ved Udgravningerne
forskjellige andre Steder. Saaledes særlig i det nordvest-
lige Hjørne; 3 M. under den senere Gulvflade er der her
fundet et Lergulv, som man har forfulgt indtil hen under
Dele af Ringmuren, og som ganske ligner de trojanske
med tilhørende Mure af smaa Brudsten og lutter ens-
farvede, raa Lerskaar. Der kan ingen Tvivl være om, at
det udgravede Palads ikke er Borghøiens første Bygning,
men kun betegner det sidste Trin af en Udvikling, der gaar
uberegnelig langt tilbage i Tiden. Dog maa det fremhæves,
at Ringmuren ikke er nogen ældre Periodes Værk, men
hører sammen med Paladset.
Vi ville derefter tage nogle af de beskrevne Bygningers
Enkeltheder nærmere i Øiesyn for at komme til en klarere
10*