Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Enkeltfundene. 171 Manke. Ved dens Mund ere Tøilerne synlige. De horison- tale Linier, der løbe ovenover Ryggen, synes dog ikke at være en Fortsættelse af Tøilerne; de skulle rimeligvis i Forening med de fire Buer, paa hvilke de hvile, og de to Spiraler høiere oppe kun tjene til Fylding. Under Hesten er der malet en ikke mindre stiv Hund, hvis Hale snor sig til en Spiral. Foran Hesten staa to Mænd i ensartet Stil- ling, hver med et lille rundt Skjold i den opløftede venstre Haand og et Spyd, parat til Kast, i den høire. Deres Ben ere tynde som Stager, og Midien er meget smækker, men dog ikke formet som paa Dipylon vaserne. De synes at bøie sig noget tilbage som for at belave sig paa at kaste. Fra Lænderne hænger en lang Strimmel ned, der passende maa kunne forklares som Halen af et Dyreskind, Mændene have hængt om sig. Hals og Hoved ere yderlig raat tegnede; Halsen er forfærdelig lang og stiv, Hovedet optages næsten helt af det uforholdsmæssig store, runde Øie. Hele Billedet er udført i brun Fernis paa lysegul Grund, men ovenpaa Fernissen er der med hvid Dækfarve malet en Mængde Linier og Prikker. Figurernes tynde Ben og stive Udførelse stille dem meget nær i Klasse med dem paa Dipylonvaserne. Hvor fjernt de staa den mykenæiske Stil lærer en Sammenligning med Tyrebilledet, der viser os Gjøgleren med veldannet Muskulatur og i en flot Stilling. Men i andre Henseender helder Billedet til mykenæisk Side. Hvid Dækfarve forekommer ikke paa Dipylonvaser. Den megen frie Plads vilde det ægte Dipylonmaleri heller ikke have taalt, og har man endelig engang udfyldt den, som oven- over Hesten, er dette sket med mykenæiske Ornamenter. Der er saaledes al Grund til at betragte denne Art Maleri som en Overgang fra den mykenæiske til Dipylonstilen. Efter Dipylonkulturens Ophør maa Tiryns have hen- ligget øde og tomt i Aarhundreder, thi de første Spor af Beboelse, man støder paa efter det doriske Tempel, der