Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Borgens Beliggenhed og Befæstning.
Kalkstensblokke gjennemgaaende ere mindre end i Tiryns,
og at der nu og da er stukket en vel tilhugget Kvadersten
imellem, røber et noget senere Tidspunkt. (Se Afb. 134).
En anden Bygningsmaade er anvendt til begge Portenes
Gange og Taarne samt til Taarnet (7, der ligger midt for
Murens Sydøstlinie; her ere omhyggelig bearbeidede, lange,
firkantede Kvadersten lagte i regelmæssige Lag ovenpaa
hinanden (Afb. 135). Den tredie Maade har man brugt
Syd for Løveporten ved Siden af Gravkredsen E, endvidere
til et stort Taarn (J5), der ligger i Fortsættelsen af den
samme Linie, og endelig til Borgmurens nordøstlige Spids,
paa hvilke Steder Murene ere opførte af polygone Kvader-
sten, som man har forstaaet at passe nøiagtig sammen
uden Mellemrum (136).
I hvilket Tidsforhold staa nu disse to afvigende
Bygningsmaader til den første?
Anvendelsen af firkantede Kvadersten gjenfindes i den
nedre Bys Kuppelbygninger, der uden Tvivl høre til den
mykenæiske Kulturperiode. Den paagjældende Bygnings-
maade behøver derfor ikke at betegne en senere Udbedring
af Murene, men kan, saa meget mere som vi kun træffe
den paa meget udsatte Steder, være benyttet ved det op-
rindelige Anlæg for særlig at styrke de vigtigste Punkter.
Og hvis saa er, vilde heller ikke Løveporten — hvad man
har været tilbøielig til at mene — stamme fra en senere
Ombygning af Befæstningen, men være af samme Alder
som Muren. Imidlertid kan der være nogen Tvivl om,
hvorledes denne Sag forholder sig.
Derimod anses det nu som altid for sikkert, at den
polygonale Stensætning er en yngre Tids Værk. Man har
endnu ikke truffet den noget andet Sted som hørende til
den mykenæiske Periode, medens den er almindelig for
græske Murbygninger fra omtrent det 7. til det 3. Aar-
hundrede før Ghr.
Schliemann’s Udgravninger. ^2