Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Byen og Kuppelgravene.
187
Men ikke nok med denne rige Dørindfatning; ogsaa i
sin øvrige Udstrækning har Facaden — hvad der fremgaar
af de mange Huller — indtil sin øverste Tinde været be-
klædt med andet Materiale, det være sig nu kulørt Marmor
eller Bronceprydelser. Man faar høie Tanker om hin Tids
smagfulde Pragt og udviklede Teknik, naar man i Aanden
udmaler sig denne regelret byggede Kvaderstensfacade med
dens brogede Marmorbeklædning og elegante Malmprydelser.
Og Beundringen stiger, naar man dertil betragter, hvad der
gjemmer sig bag Facaden. For det første bestaar Dørover-
liggeren, overensstemmende med Indgangens betydelige Dybde,
af to mægtige Blokke, hvoraf den inderste, der naar langt ud
over Døren til begge Sider, er 9 M. lang, 5 M. bred og 1
M. høi og altsaa maa have en Vægt af omtrent 120.000 Kgr.
Hvor udviklede maa ikke Bryde- og Løfte Apparaterne have
været for at vinde en saadan Blok, skaffe den hid,, be-
arbeide den saa fint og anbringe den saa omhyggeligt!
I Indgangsaabningens halve Dybde har der været en
Fløidør; foroven ses Hullerne til Dørfløienes Tapper, og paa
Sidevæggene findes en Mængde Spor af, at der har været
Gjenstande fastgjort; dels hidrøre de fra Lukket, dels vel
ogsaa fra Bronceprydelser.
Træder man nu ind i Bygningens Indre, saa befinder
man sig her i et stort cirkelrundt hvælvet Rum, der har et
Tværmaal ved Jorden af henimod 15 M. og en Høide lige-
ledes af ca. 15 M. Dens Konstruktion er ikke den samme
som de senere Hvælvingers, ved hvilke Stenene have et
kileformigt Tilsnit, og Fugerne ere rettede mod et fælles
Centrum; den dannes derimod ved at 33 Stenringe, der
gradvis blive snevrere op efter, ligge horisontalt ovenpaa
hinanden; øverst oppe lukkes den af en eneste Plade. Stenene
ere indvendig formede efter Hvælvingen og deres Flader
meget omhyggelig jævnede, saa at de fortløbende Linier fra
Jorden indtil Spidsen intetsteds lide nogen Afbrydelse. Denne