ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Byen og Kuppelgravene. 187 Men ikke nok med denne rige Dørindfatning; ogsaa i sin øvrige Udstrækning har Facaden — hvad der fremgaar af de mange Huller — indtil sin øverste Tinde været be- klædt med andet Materiale, det være sig nu kulørt Marmor eller Bronceprydelser. Man faar høie Tanker om hin Tids smagfulde Pragt og udviklede Teknik, naar man i Aanden udmaler sig denne regelret byggede Kvaderstensfacade med dens brogede Marmorbeklædning og elegante Malmprydelser. Og Beundringen stiger, naar man dertil betragter, hvad der gjemmer sig bag Facaden. For det første bestaar Dørover- liggeren, overensstemmende med Indgangens betydelige Dybde, af to mægtige Blokke, hvoraf den inderste, der naar langt ud over Døren til begge Sider, er 9 M. lang, 5 M. bred og 1 M. høi og altsaa maa have en Vægt af omtrent 120.000 Kgr. Hvor udviklede maa ikke Bryde- og Løfte Apparaterne have været for at vinde en saadan Blok, skaffe den hid,, be- arbeide den saa fint og anbringe den saa omhyggeligt! I Indgangsaabningens halve Dybde har der været en Fløidør; foroven ses Hullerne til Dørfløienes Tapper, og paa Sidevæggene findes en Mængde Spor af, at der har været Gjenstande fastgjort; dels hidrøre de fra Lukket, dels vel ogsaa fra Bronceprydelser. Træder man nu ind i Bygningens Indre, saa befinder man sig her i et stort cirkelrundt hvælvet Rum, der har et Tværmaal ved Jorden af henimod 15 M. og en Høide lige- ledes af ca. 15 M. Dens Konstruktion er ikke den samme som de senere Hvælvingers, ved hvilke Stenene have et kileformigt Tilsnit, og Fugerne ere rettede mod et fælles Centrum; den dannes derimod ved at 33 Stenringe, der gradvis blive snevrere op efter, ligge horisontalt ovenpaa hinanden; øverst oppe lukkes den af en eneste Plade. Stenene ere indvendig formede efter Hvælvingen og deres Flader meget omhyggelig jævnede, saa at de fortløbende Linier fra Jorden indtil Spidsen intetsteds lide nogen Afbrydelse. Denne