Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

192 Mykenæ. og kun den øverste Del af Facaden rager frem af Jorden. Ved de græske Udgravninger i Aaret 1888 fandtes, foruden en Mængde tarvelige smaa Grave, der aabenbart ere Folkets i Modsætning til de store Kongemausoleer, og som ville blive nærmere omtalt senere, endnu én Kuppelgrav; Mykenæ har altsaa nu syv saadanne at opvise. Foruden disse mykenæiske kjende vi paa græsk Jord- bund kun fem Tholosbygninger, der nu alle ere udgravede. Tre ere allerede omtalte i dette og det foregaaende Kapitel, nemlig de i Menidi, i Orchomenos og i Pharis ved Amyklæ. Den fjerde ligger ved Heraion, 4 Kilom. Syd for Mykenæ, og den sidste ved Farsalos i Thessalien. De vise alle, om end i Reglen paa mindre fuldendt Maade, det samme Bygnings- sæt som de i Mykenæ; ogsaa Gravgodset bærer overalt Præget af den samme Kultur, den vi have vænnet os til at kalde den mykenæiske, og det fremgaar altsaa, at disse Gravanlægs Form er en udelukkende Eiendommelighed for hin høit udviklede Periode. Adler vil søge Kuppelgravenes Oprindelse i Phrygien, hvor Dalboerne ifølge Vitruv’s Beretning levede i lignende underjordiske Rum. De dannede disse, hedder det, „ved at de over en i en Jordhøi gravet Grube bandt kegleformig opstillede Stolper sammen foroven og bedækkede dem med Rør og Kviste, hvorefter de dyngede saa meget Jord som muligt op derover. Man kom ind i dem gjennem Gange, der vare gravede ude fra, og i saadanne Boliger var der om Vinteren meget lunt, om Sommeren meget køligt." Denne Sammenligning fortjener virkelig al Anerkjen- delse. At de Dødes Boliger indrettes i Lighed med de Levendes, er noget, der altid gaar igjen, og netop for de Døde kan der endnu længe bygges efter Fædrenes Skik, selv om Sønnerne have fundet et nyt Hjem og som Levende maaske alt længe have boet i anderledes udseende Rum.