ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
198 Mykenæ. Række høist interessante Steler, og hvor dybt disse Mindes- mærker laa under Indhegningen, lader sig nøiagtig udlede af hans Angivelser. Over Pladekredsens Niveau fandtes der ved Gravningernes Begyndelse naturligvis yderligere et Lag Grus, der var skyllet ned fra den øvre Terrasse, og dette Lag var omtrent 3;öo M. tykt. „Altret", siger Schliemann, „befandt sig nøiagtig midt over den fjerde Grav"; det be- stod af et „næsten kredsformigt, kyklopisk Murværk med en stor rund Aabning i Form af en Brønd (jfr. Afb. 142), var 4 Fod høit, maalte 7 Fod fra Nord til Syd og öbG fra Øst til Vest." x) Dette Alters Størrelse, den Omstændighed, at det be- stod af Murværk istedetfor af en eneste Sten, og det runde Hul i Midten minde i for høi Grad om det Alter, der er fundet i Tiryns i Paladsets Forgaard, til at man ikke skulde give Schliemann Ret i, at hans Fund virkelig fortjener den Betegnelse, han har givet det. Dette Alter altsaa befandt sig nu „20 Fod under Bjergets tidligere Overflade". Men denne hævede sig, som allerede forud meddelt, paa de Steder, hvor Gruslaget var ’) Med Hensyn til Optællingen af Gravene er der en Uoverens- stemmelse imellem Schliemann og Stamatakis, der overværede de Schliemann’ske Udgravninger som Kommissær og har indrettet det mykenæiske Museum i Athen. Schliemann regner som første Grav den, hvis øvre Rand kom først tilsyne og betegnede den som Grav; men denne kalder Stamatakis den femte, fordi Ud- gravningen af den afbrødes, og dens Indhold først udtoges, efter at de fire andre Grave vare tømte. Omendskjøndt den ene Tællemaade naturligvis i og for sig er lige saa god som den anden, have vi dog ment at maatte holde os til den, Stamatakis har brugt, da denne er gjennemført i Museet i Athen og i Mellem- tiden ogsaa er antagen af Videnskaben (f. Ex. i Furtwangler og Loeschcke’s „Mykenischen Thongefässen"). Derefter er: vor I. Grav hos Schliemann den anden. - II. - - — - femte, - V. - - — - første; den III., IV. og VI. Grav betegnes ligedan hos Schliemann.