Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
Mykenæ.
Række høist interessante Steler, og hvor dybt disse Mindes-
mærker laa under Indhegningen, lader sig nøiagtig udlede
af hans Angivelser. Over Pladekredsens Niveau fandtes der
ved Gravningernes Begyndelse naturligvis yderligere et Lag
Grus, der var skyllet ned fra den øvre Terrasse, og dette
Lag var omtrent 3;öo M. tykt. „Altret", siger Schliemann,
„befandt sig nøiagtig midt over den fjerde Grav"; det be-
stod af et „næsten kredsformigt, kyklopisk Murværk med
en stor rund Aabning i Form af en Brønd (jfr. Afb. 142),
var 4 Fod høit, maalte 7 Fod fra Nord til Syd og öbG
fra Øst til Vest." x)
Dette Alters Størrelse, den Omstændighed, at det be-
stod af Murværk istedetfor af en eneste Sten, og det runde
Hul i Midten minde i for høi Grad om det Alter, der er
fundet i Tiryns i Paladsets Forgaard, til at man ikke skulde
give Schliemann Ret i, at hans Fund virkelig fortjener den
Betegnelse, han har givet det.
Dette Alter altsaa befandt sig nu „20 Fod under
Bjergets tidligere Overflade". Men denne hævede sig, som
allerede forud meddelt, paa de Steder, hvor Gruslaget var
’) Med Hensyn til Optællingen af Gravene er der en Uoverens-
stemmelse imellem Schliemann og Stamatakis, der overværede de
Schliemann’ske Udgravninger som Kommissær og har indrettet
det mykenæiske Museum i Athen. Schliemann regner som første
Grav den, hvis øvre Rand kom først tilsyne og betegnede den
som Grav; men denne kalder Stamatakis den femte, fordi Ud-
gravningen af den afbrødes, og dens Indhold først udtoges,
efter at de fire andre Grave vare tømte. Omendskjøndt den ene
Tællemaade naturligvis i og for sig er lige saa god som den
anden, have vi dog ment at maatte holde os til den, Stamatakis
har brugt, da denne er gjennemført i Museet i Athen og i Mellem-
tiden ogsaa er antagen af Videnskaben (f. Ex. i Furtwangler og
Loeschcke’s „Mykenischen Thongefässen"). Derefter er:
vor I. Grav hos Schliemann den anden.
- II. - - — - femte,
- V. - - — - første;
den III., IV. og VI. Grav betegnes ligedan hos Schliemann.