ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
Skaktgravenes Ydre. 211 Der kan ingen Tvivl være om, at Pausanias, naar han vil have set „underjordiske Skatkamre" i Mykenæ, dermed ligeledes maa mene Tholosbygninger. Men hvor vare nu hans Grave? Adler og Dörpfeld mene, at han ogsaa har set disse i Tholosbygningerne, idet han har antaget det store hvælvede Rum for Skatkamret og det lille Sidekammer for Graven. Det kunde jo ogsaa tænkes, at de to paa den gamle Bys Høi beliggende, største og dengang vel ogsaa ene tilgængelige Kuppelgrave — den af Fru Schliemann ud- gravede og det saakaldte Atreus’ Skatkammer — ere bievne ham viste som „Atreus’ og hans Sønners Skatkamre", medens de andre tilkastede Bygninger, der muligvis kun gave sig tilkjende ved de Tumuli, som de dannede, gjaldt for Grave. Rigtignok lader det sig ikke bestemme, hvilke af de mange der existerende Grave, man kunde betegne som de sex for Agamemnon og hans Ledsagere, og hvilke man maatte anse for Klytæmnestra’s og Ægisthos’, dem der skulde ligge udenfor Murene. Ligeledes er det uvist, hvor Muren har løbet, da dens vestlige Linie ikke mere lader sig eftervise med Bestemthed paa Grund af den slette Tilstand, hvori den nedre Bys Befæstning er bevaret. Maaske buede den stærkt ud henimod Kokoretza — maaske har den allerede dengang været forsvunden og Pausanias kun formodet den ved den yderste Grændse af det Terrain, der havde været bebygget. Vort Hovedresultat er i ethvert Tilfælde, at Skakt- gravene paa Borgen ikke ere dem, der vistes Pausanias som Agamemnon’s og hans Ledsageres Grave. Men hermed er, vel at forstaa, ikke det sidste Ord talt med Hensyn til det Spørgsmaal, om de overhovedet have noget med Agamemnon at bestille. Da Skaktgravene vare dækkede til og gaaede i Glemme, fandtes der intet andet virkeligt, hvortil Folketroen kunde knytte de store 14*