Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Mykenæ.
Gravenes Indhold, at man i den II. og den V. Grav har
bisat mandlige Lig, i den I. og den III. derimod kvindelige
og i den IV. Lig af baade Mænd og Kvinder. Alt tyder
saaledes hen paa, at kun Mændenes Grave vare betegnede
med skulperede Steler, hvis Relieffer ogsaa udelukkende
fremstille mandlige Idrætter, medens Kvindegravene have
baaret beskedne glatte Stene.
Vi ville derefter betragte de skulperede Stelers Relief-
prydelse. De først fundne og bedst bevarede Tre (Afb.
145, 146 og 147) vise, foruden kunstig sammenslyngede
Spiralornamenter, billedlige Fremstillinger, der anskueliggjøre
de Afdødes Virksomhed. Paa de i Fig. 145 og 146 gjen-
givne Steler er Overdelen, som er omgiven af en firkantet
Ramme, ved en Tværlist delt i to Felter, af hvilke i det
ene Tilfælde det øverste, i det andet det underste er be-
nyttet til den billedlige Fremstilling, medens de andre ere
udfyldte med Spiralprydelser.
Motivet i Fremstillingen er for alle tre Stenes Ved-
kommende en Strids- eller Jagtvogn, hvori der sidder en
Mand, og som trækkes af en galoperende Hest. Vognen
fremtræder, ligesom det ses paa ægyptiske Monumenter, i
Form af en lav Fading, der hviler paa et Hjul med fire
Eger (jfr. 145). Naturligvis maa vi opfatte dette ene Hjul
som to, hvoraf det forreste skjuler det bageste; paa
samme Maade maa der med den fremstillede ene Hest
være ment to, da Stridsvogne forspændte med én Hest ere
ukjendte i hele Oldtiden, ligesom ogsaa Jagtscenen paa den
nedenfor (Fig. 220) afbildede Guldring tydelig viser os en
Vogn, der trækkes af to Heste.
Vognstang og Skagler ere ikke angivne, men derimod
bestandig Tøilerne, der ere lagte i Munden paa Hesten og
holdes af Vognstyreren. Denne sidste er, som det tydeligt
ses i Afb. 146, rustet. Ved hans høire Side hænger et
stort Sværd, hvis Klinge er meget bred foroven og løber