ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
214 Mykenæ. Gravenes Indhold, at man i den II. og den V. Grav har bisat mandlige Lig, i den I. og den III. derimod kvindelige og i den IV. Lig af baade Mænd og Kvinder. Alt tyder saaledes hen paa, at kun Mændenes Grave vare betegnede med skulperede Steler, hvis Relieffer ogsaa udelukkende fremstille mandlige Idrætter, medens Kvindegravene have baaret beskedne glatte Stene. Vi ville derefter betragte de skulperede Stelers Relief- prydelse. De først fundne og bedst bevarede Tre (Afb. 145, 146 og 147) vise, foruden kunstig sammenslyngede Spiralornamenter, billedlige Fremstillinger, der anskueliggjøre de Afdødes Virksomhed. Paa de i Fig. 145 og 146 gjen- givne Steler er Overdelen, som er omgiven af en firkantet Ramme, ved en Tværlist delt i to Felter, af hvilke i det ene Tilfælde det øverste, i det andet det underste er be- nyttet til den billedlige Fremstilling, medens de andre ere udfyldte med Spiralprydelser. Motivet i Fremstillingen er for alle tre Stenes Ved- kommende en Strids- eller Jagtvogn, hvori der sidder en Mand, og som trækkes af en galoperende Hest. Vognen fremtræder, ligesom det ses paa ægyptiske Monumenter, i Form af en lav Fading, der hviler paa et Hjul med fire Eger (jfr. 145). Naturligvis maa vi opfatte dette ene Hjul som to, hvoraf det forreste skjuler det bageste; paa samme Maade maa der med den fremstillede ene Hest være ment to, da Stridsvogne forspændte med én Hest ere ukjendte i hele Oldtiden, ligesom ogsaa Jagtscenen paa den nedenfor (Fig. 220) afbildede Guldring tydelig viser os en Vogn, der trækkes af to Heste. Vognstang og Skagler ere ikke angivne, men derimod bestandig Tøilerne, der ere lagte i Munden paa Hesten og holdes af Vognstyreren. Denne sidste er, som det tydeligt ses i Afb. 146, rustet. Ved hans høire Side hænger et stort Sværd, hvis Klinge er meget bred foroven og løber