ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
216 Mykenæ. Boghas-koi i Lilleasien og Sendjirli i Syrien, til hvilke jeg har mit Kjendskab igjennem Puchstein, fastgjort Skjolde bag paa Vognen. Dersom Kjøretøiet holdt stille, vilde Sværdet hænge ned imellem begge Hjulene, men naar der som her kjøres i fuld Fart, flyver det lige bagud. Man kunde efter denne Iagttagelse formode, at heller ikke Sværdet paa Afb. 146 var spændt Manden om Livet, men var hængt paa Siden af Vognsædet. I saa Fald maatte dette imidlertid være langt høiere, end man ifølge Analogierne fra 145 og 220 synes berettiget til at antage. Jeg vilde derfor snarere være tilbøielig til at tro, at Vognfadingen kun naar til Afsatsen, omtrent i Høide med Hestens Ryg, medens den Linie, der løber høiere op og ender i en Bue under Tøilerne i Nærheden af Hagen, kunde forestille Mandens venstre Skulder eller endnu bedre Randen af et stort Skjold, hvormed han er væbnet. Kun paa den i Fig. 145 afbildede Stele fremgaar det tydeligt, hvad Øiemedet med Kjørslen er. Her befinder der sig tæt foran Hesten en Skikkelse, som ifølge Føddernes Stilling er vendt imod den Kjørende, og som synes at true denne med et langt Spyd. Vi have altsaa en Kamp for os. Paa Afb. 146 ses ligeledes en Skikkelse foran Hesten, men her med Front tilhøire. I den opløftede venstre Haand holder den et Sværd af en noget anden Form end de to andre, vi nys have lært at kjende; det er bredest i Midten og bliver smallere saavel opefter som nedefter. Den høire Haand er ligesom den venstre ved Bøining i Albueledet løftet til Skulderhøide; den Omstændighed, at den er saa nær ved Hestens Hoved, skal sikkert ikke udtrykke, at den holder Dyret; dettes tydelig fremstillede hurtige Løb taler derimod. I hvilket Forhold nu denne Mand staar til den kjørende, om han vil angribe ham, eller om han traver ved Siden af ham som Ledsager, kan i og for sig være tvivlsomt. Men