Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Schliemann’s Liv.
og just de vanskelige Forhold, der fulgte med denne, bleve
egnede til at skaffe ham store Fordele, da han med sin
aldrig svigtende Opfindsomhed og sine fortrinlige Forbindelser
fremfor nogen anden var istand til at raade Bod paa Be-
sværlighederne. — Nu og da kom ogsaa Lykken ham til
Hjælp paa iøinefaldende Maade. Saaledes laa der den 4.
Oktober 1854 hos Meyer et Comp, i Memel for Schliemann’s
Regning Varer til en Værdi af 150000 Thaler, hvilket den-
gang udgjorde hele hans Formue. Paa den nævnte Dag lagde
en voldsom Ildebrand den største Del af Byen i Aske, og
ved denne Leilighed nedbrændte ogsaa Meyer & Comp.’s
massive Lagerbygninger med deres Indhold fuldstændigt; kun
Schliemann’s Varer undgik Ødelæggelsen; paa Grund af at
Lagerbygningerne havde været overfyldte, vare de nemlig
bragte under Tag i et Træ-Skur i Byens nordre Del, og da
der under Branden just blæste en Nordenstorm, bares Ilden
bort fra denne Bydel.— Disse Varer, der saaledes vare bievne
reddede ved et Lykketræf, kunde Schliemann naturligvis nu
sælge med saa meget større Fordel; han „satte derefter atter
og atter Indtægten i Omløb, gjorde store Forretninger med
Indigo, Farvetræ, Krigsmaterialier (Salpeter, Svovl og Bly)
og kunde paa denne Maade — da Kapitalisterne, saalænge
Krimkrigen stod paa, vare ængstlige ved at indlade sig paa
større Foretagender — skaffe sig en betydelig Fortjeneste
og i Løbet af et Aar mere end fordoble sin Formue."
Saaledes udviklede da Forholdene sig, indtil Schlie-
mann i Aaret 1858 mente at have erhvervet tilstrækkeligt
til fremtidigt at kunne hengive sig udelukkende til sit Ynd-
lingsstudium, Arkæologien. — Allerede i de to Aar, der vare
forløbne siden Krimkrigens Slutning, havde han beskjæftiget
sig med det gammelgræske Sprog, hvilket han ikke tidligere
havde turdet begynde paa af Frygt for, at Homer’s melodiske
Røst ganske skulde tage ham fangen med sin fortryllende
Skjønhed og drage ham bort fra Handelsvirksomheden, som