Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den fjerde Grav. 285 Paa sex af dem fandt man de mest beundringsværdige Frem- stillinger i indlagt Arbeide. Den første (Afb. 227) viser paa den ene Side en stor Løvejagt. Til venstre er der frem- stillet fem Mænd, til høire tre Løver. Den forreste af Mændene er allerede revet omkuld af den angribende første Løve og ligger paa Ryggen med Benene trukne sammen paa sit Skjold. De to følgende støde samtidig deres lange Landser imod Dyrets Pande og i dets Svælg. Den forreste af dem dækker sig med et stort, stærkt hvælvet Skjold, der er indskaaret fra Siden, den anden har et mindre, firkantet Langskjold hængende paa Ryggen ved et Baand over Skulderen. Den fjerde Mand er en Bueskytte, den sidste er igjen bevæbnet med Landse og har et stort ind- skaaret Skjold paa Ryggen. Den forreste Løve, der staar alene tilbage i Kampen, har allerede faaet et Saar, de to andre have gjort omkring og løbe bort. Fremstillingen viser en Mængde interessante Enkelt- heder. Mændenes Paaklædning, der indskrænker sig til noget i Lighed med et Par Svømmebenklæder, kjende vi allerede andetstedsfra, men vi se den her for første Gang ganske tydelig tegnet. Ligeledes ere de to Skjoldformer os bekjendte fra Skyderne og Guldmønterne. Den Maade, hvorpaa de bæres, er derimod ny, og vi træffe den i hele den antike Kunst heller ikke andre Steder end her. Herodot kalder Skjoldhaandtagene en Opfindelse af Karerne, et Folk, der spillede en stor Rolle under den mythiske Kong Minos paa Kreta. Vi befinde os altsaa tilsyneladende her i Tiden forud for denne Opfindelse. Desuden finder man uden Ä anskelig- hed adskillige fine Træk i Grupperingen af Figurerne. Mændene ere fremstillede i saa vidt mulig afvexlende Stil- linger, og ligeledes ere Skjoldene saaledes fordelte, at der regelmæssig efter et kantet følger et ovalt, indskaaret. Med samme Dygtighed ere de forskjellige Løver behandlede. Den første gaar lige imod Angriberne, den anden har