Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Den fjerde Grav. 287 fundne i den V. Grav og ville blive omtalte ved Beskrivelsen af denne. Naar vi betragte alle disse Stykker og lægge Mærke til den Omhu, hvormed Arbeidet er udført, til Livet i Fremstillingen og Farvernes Pragt, hvilken høi Agtelse maa vi da ikke faa for den Kulturperiode, der har kunnet frembringe noget saadant. Der har altid existeret forstandige Mænd, som have følt sig overbeviste om, at de homeriske Beskrivelser af vidunderlig kunstrigt prydede Skjolde, af herlige Bægere og feagtig smykkede Paladser ikke vare grebne ud af Luften, men maatte være fremkaldte ved, at lignende Ting virkelig havde foreligget; paa den anden Side har der ogsaa be- standig været Enfoldige, som, paa Grund af at man ikke havde fundet saadanne Ting, hellere ansaa det Hele for lutter Fantasi og Fabel. Nu have vi hin ældste Periodes store Kultur for os, og hvo tvivler vel om, at det er den, der har givet de homeriske Sangere Stof til deres med saa stor Forkjærlighed udpenslede Skildringer ? Netop vore Dolkklinger vise slaaende, hvor meget i disse Beskrivelser man først ret kan for- staa, naar man har Forbillederne ved Siden af dem. Achilles’ Skjold, som Hephaistos kunstrigt smeder og om- spænder med hele Billedrader, i hvilke der er fremstillet Byer, Marker og Vinbjerge, Hyrdeliv og Dands, er utallige Gange bleven rekonstrueret efter Homer’s Beskrivelse. I skjønne Ringe kjædede man Scenerne sammen, og det Hele tænktes fremstillet i drevet Arbeide ligesom de phøniciske Sølvskaale, det ældste, man kjendte fra græsk Jordbund. Men hvorledes Mesteren skulde have betjent sig af de for- skjellige Metaller og Farver, som Homer omtaler, blev staaende fuldstændig uopklaret; disse maatte være udsprungne af Digterens rige Fantasi. Naar vi nu derimod forestille os Skjoldet udført i indlagt istedetfor i drevet Arbeide, ere de Vers meget let forstaaelige, i hvilke det hedder (II. XVIII):