Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

312 Mykenæ. disse laa ligesom de tidligere i en Afstand af omtrent 3 Fod fra hverandre og som sædvanlig med Hovederne vendte imod Øst. „De vare alle tre," siger Schliemann, „ualmindelig store og syntes med Magt at være pressede ind i det snevre Rum paa 5 Fod og 6 Tommer, der blev tilovers til dem imellem de ved Væggene opførte Mure; de næsten ube- skadigede Benknokler ere usædvanlig lange." Medens de to af Ligene vare forsynede med store Guldmasker, havde det tredie, det, der laa i Midten, ingen saadan; det blev fundet overhovedet næsten uden noget- somhelst Guldsmykke. Og da der tillige i nogen Afstand ovenover Skeletterne fandtes spredt 12 Guldknapper, smaa Skiver af Guldblik og talrige Gjenstande af Ben, drager Schliemann den Slutning, at man allerede i Oldtiden maa have aabnet Graven og udplyndret det ene Lig. De to Ligs Kroppe hensmuldrede strax, da<de bleve udsatte for Luften. „Men ved det. tredie var det runde Ansigt med alt dets Kjød i en forbausende Grad bevaret under den tunge Guldmaske; man saa intet Spor af Haar; dog vare begge Øine tydelig synlige og ligeledes Munden, der under den store Byrde, der trykkede paa den, var bleven vidt aabnet og viste sine 32 smukke Tænder. Næsen var ganske forsvunden. — Saa stærkt havde Trykket af Gruset og Stenene været, at Legemet var reduceret til en Tykkelse af 1—PA Tomme." Alene af Knoklernes Størrelse vilde man kunne slutte,, at der her var begravet tre mandlige Lig. Denne Slutning stadfæstes ved, at Graven kun har leveret saadanne Gjen- stande, som vi i den fjerde Grav kunde bringe i Forbindelse med de bisatte Mænd, men derimod intet af, hvad der andetsteds har ledet os til Forestillingen om Kvinder. De medgivne Gjenstande gaa kun undtagelsesvis udenfor den Udstyrelse, vi allerede kjende fra den fjerde Grav. Hovedstykkerne lade sig denne Gang ifølge det, der er