Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

330 Mykenæ. bevises dog ikke, at det bar været bestemt til at trække paa en Snor; alene for Udblæsningens Skyld vare disse Huller nødvendige. Det interessante er, at der her paany, og denne Gang med større Vægt end nogensinde før, peges ben paa det livlige Samkvem, der dengang maa have be- staaet imellem Mykenæ og det Land, hvor Strudsene og Papyrusplanten høre hjemme. Vi ville endnu ogsaa omtale de Analyser, som Schliemann har ladet foretage af de mykenæiske Metaller i den kongelige Bjergskole i London. Guldet indeholder temmelig meget Sølv, nemlig i forskjellige Blikstykker 8—23 °/o. Sølvet i en af Vaserne indeholdt med Undtagelse af 3 °/o Kobber ingen fremmede Bestanddele. Med Hensyn til de øvrige Metaller viste det sig, at de store Kar bestode af næsten rent Kobber (981/2 °/o), medens Sværdene indeholdt 86 °/o Kobber og 13 °/o Tin, hvilket jo er Broncens sædvanlige Blanding. 9. Den sjette Grav. Schliemann har som bekjendt kun afdækket de hidtil beskrevne fem Grave. Et Aar efter at han havde sluttet sine Udgravninger blev der lige ved Siden af Indgangen til Gravkredsen fundet en sjette Grav og dennes Indhold udtaget af Stamatakis. I ingen af de andre Grave vare Skeletterne saa godt bevarede som i denne. De ere ogsaa i hel Tilstand førte til Athen, og her ligge de midt i den store mykenæiske Sal med alle de tilhørende Gjenstande, ganske som man har fundet dem. Der er to Lig, og disse ere uden Tvivl Mands- personer. Ved begge Sider af hvert ses Vaaben i betydeligt Antal, nærmere Hovedet staa Drikkebægrene og ved Fødderne de store Lerkar. Masker, Brystskjolde og Armbaand mangle.