Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

340 Mykenæ. en af disse Guddomme er tilkj endegivet ved et blot Symbol, andre ved et Idol, én fremstillet i legemlig Skikkelse; og herpaa maa, tror jeg, Milchhoefer’s Tydning strande. Netop fordi det Guddommelige i Baggrunden er udtrykt ved blotte Tegn og Figurer, tør vi ikke samtidig forbinde et saadant Begreb med levende Skikkelser i Forgrunden, men maa nødvendigvis opfatte disse som Mennesker. Heller ikke staar det mig klart, hvorfor disse Mennesker absolut skulde være ifærd med en hellig Handling, hvad der, saa vidt jeg veed, endnu den Dag idag er den almindelige Mening. Hvor vidt forskjelligt og afgjort beslægtet med den senere græske Skik man allerede i den Tid, der her er Tale om, fremstillede Ofring og Bøn, viser os tydeligt den lille Billedplade fra Paladset, der er fremstillet længere fremme (se Fig. 289). Jeg ser paa Ringen kun Kvinder og Børn, der alle paa ren menneskelig og meget ligefrem Maade more sig med Blomster og Frugter. At de hellige Tegn skulde staa i nogetsomhelst Forhold til den fremstillede Handling, er der ingen Grund til at antage. De skulle formodenlig kun ud- fylde Pladsen uden at have anden Betydning end den at tjene slet og ret til Pynt ligesom de Aphroditebilleder og Smaatempler, man syede paa Klæderne. Foruden den her beskrevne foreligger der en anden, noget mindre Pladering, hvorpaa man ser fire Dyrehoveder, lig dem, der ere anbragte langs Randen af den store Ring, tilligemed tre utvivlsomme Oxehoveder med store svungne Horn. Den er fremstillet i Fig. 282. Endvidere er der fundet fem simple Guldringe og en Sølvring samt elleve dels af rund, dels af firkantet Guldtraad snoede Spiralringe, hvoraf vel de større have tjent som Arm-, de mindre som Fingersmykker. Schliemann syntes, at de mindede om de Ringe, der paa ægyptiske Fremstillinger ses benyttede som Penge og mente derfor, at de maaske ligesom disse havde tjent som Betalingsmiddel.