Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

18 Schliemann’s Liv. Optagelsen af Udgravningsplanerne. — Hovedvægten blev det Aar lagt paa at bringe Stadsmurene fuldstændigere for Dagen; men desuden blev der anvendt megen Flid og mange Penge paa at udgrave 14 saakaldte Heltegrave paa Skamandersletten. Dette sidste Forsøg gav imidlertid et saare ringe Udbytte, og Schliemann kom derfor til den Over- bevisning, at de allesammen maatte være Kenotaphier, d. v. s., tomme Gravhøie, der ikke vare bestemte for selve Be- gravelsen, men opkastede paa et senere Tidspunkt som Mindesmærker til Ære for de Døde. Efter denne Kampagne, der sluttede med Udgangen af 1879, sammenfattede Schliemann samtlige Resultater af sine hidtidige Udgravninger i Troja i det store Værk „Ilios“, som han forfattede paa Engelsk og samtidig lod oversætte paa Tydsk, saaledes at Udgaverne i de to Sprog kom ud paa engang i Slutningen af 1880. For første Gang blev nu hele Materialet forelagt Publikum i gode Afbildninger, hvad der bidrog meget til at tydeliggjøre Fundenes store Ælde. De Virchow’ske Forskninger. der havde skaffet forskjellige nye Støttepunkter for Theorien om Troja’s Beliggenhed ved Hissarlik, og Virchow’s begejstrede Fortale til Bogen undlode heller ikke at gjøre deres Virkning. Rigtignok stødte man endnu an imod de mærkværdig uanselige Mure paa Borgen, og der var ikke senere kommet nogen større Bygning tilsyne end den, der havde faaet Navnet „Priamos’ Palads". Imidlertid kaldtes denne nu mere forsigtig „Stadsøverstens Hus“, og Guldfundet fra 1873 benævnedes slet og ret „den store Skat“. Men efter at Schliemann nu i halvandet Aar havde været beskjæftiget inden Døre, havde han ingen Ro paa sig længere. Endnu i Aarene 1880 og 1881 udgravede han i Orchomenos det saakaldte: Minyas’ Skatkammer, en stor Kuppelgrav ganske som de i Mykenæ, og foretog derefter en ny Reise igjennem Troas. Disse to Foretagender bleve saa be-