Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De græske Udgravninger i Aaret 1886.
357
nys beskrevne, ligger derfor med sine Fundamenter en
Etage dybere end disse og forbindes med dem ved en
Trappe. Disse lavere liggende Rum maa naturligvis have
været mørke og næppe beboelige. Det var Bygningens
Kjælderrum. Over dem har efter den hele Disposition
sandsynligvis Kvindernes Bolig ligget.
Ogsaa i denne Bygningsgruppe har man fundet meget
interessante Stykker af Vægmalerier, nemlig: i et Rum, der
imod Nord støder op til det med Arnen, de ofrende Kvinder
(Fig. 289), og paa en Væg tæt Syd for Trappen de tre
Skikkelser med Æselshoveder (Fig. 288). Disse ere de
absolut vigtigste Fund af denne Art fra Mykenæ, thi Mands-
salen og det tilstødende Soveværelse have
kun leveret ganske enkelte smaa Rester,
Fragmenter af Mænd og Heste, der ikke
frembyde andet af Interesse, end at vi over
Mændenes Ankler og Knæer igjen se de
samme Baand, hvormed Krigerne paa den 290. Ø-Sten fra
store Vase og ligeledes den svævende Skik- (nat
kelse over Tyren fra Tiryns ere udstyrede.
Paa Stykket Fig. 288 se vi Resterne af tre Skikkelser,
der efter de lange Øren at dømme have Æselshoveder.
Den opretstaaende Spids foran Ørerne kan kun betyde
Pandelokken. Disse Væsner kunne ikke være andet end de
Dæmoner, der levede i Grækernes ældste religiøse Forestilling,
og som Milchhoefer har behandlet paa en særdeles ind-
gaaende og vækkende Maade. Endnu ind i den senere lid
have de Naturkræfter, der vare de store almene Magter
undergivne, Bjerg-, Skov- og Vandaander, beholdt en halv
menneskelig, halv dyrisk Skikkelse; Satyrer, Tritoner, Flod-
guder, Kentaurer, Minotauros ere klassiske Exempler i saa
Henseende. Disse Væsner maa i den ældste Tid have havt
en langt større Betydning, idet det bestandig viser sig tyde-
ligere, at Grækernes Religion er udgaaet fra Monotheismen,