ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
De græske Udgravninger i Aaret 1886. 357 nys beskrevne, ligger derfor med sine Fundamenter en Etage dybere end disse og forbindes med dem ved en Trappe. Disse lavere liggende Rum maa naturligvis have været mørke og næppe beboelige. Det var Bygningens Kjælderrum. Over dem har efter den hele Disposition sandsynligvis Kvindernes Bolig ligget. Ogsaa i denne Bygningsgruppe har man fundet meget interessante Stykker af Vægmalerier, nemlig: i et Rum, der imod Nord støder op til det med Arnen, de ofrende Kvinder (Fig. 289), og paa en Væg tæt Syd for Trappen de tre Skikkelser med Æselshoveder (Fig. 288). Disse ere de absolut vigtigste Fund af denne Art fra Mykenæ, thi Mands- salen og det tilstødende Soveværelse have kun leveret ganske enkelte smaa Rester, Fragmenter af Mænd og Heste, der ikke frembyde andet af Interesse, end at vi over Mændenes Ankler og Knæer igjen se de samme Baand, hvormed Krigerne paa den 290. Ø-Sten fra store Vase og ligeledes den svævende Skik- (nat kelse over Tyren fra Tiryns ere udstyrede. Paa Stykket Fig. 288 se vi Resterne af tre Skikkelser, der efter de lange Øren at dømme have Æselshoveder. Den opretstaaende Spids foran Ørerne kan kun betyde Pandelokken. Disse Væsner kunne ikke være andet end de Dæmoner, der levede i Grækernes ældste religiøse Forestilling, og som Milchhoefer har behandlet paa en særdeles ind- gaaende og vækkende Maade. Endnu ind i den senere lid have de Naturkræfter, der vare de store almene Magter undergivne, Bjerg-, Skov- og Vandaander, beholdt en halv menneskelig, halv dyrisk Skikkelse; Satyrer, Tritoner, Flod- guder, Kentaurer, Minotauros ere klassiske Exempler i saa Henseende. Disse Væsner maa i den ældste Tid have havt en langt større Betydning, idet det bestandig viser sig tyde- ligere, at Grækernes Religion er udgaaet fra Monotheismen,