ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
De græske Udgravninger i Aaret 1886. 359 samme. Alterets Form kjende vi fra Relieffet over Løve- porten, hvor to ens Fodstykker, stillede imod hinanden, danne Underlaget for Søilen. Kvinden ses i opreist Stilling med begge Hænder fremrakte over Alteret. Hendes Klæd- ning stemmer fuldstændig overens med Kvindernes paa den nysnævnte Guldring. Om Overkroppen slutter Klædebonnet stramt, fra Midien hænger en vid Kjole ned, besat med volantagtige Folder. At Brystet ikke, saaledes som Milch- hoefer vilde antage det om Kvinderne paa Guldringen, er nøgent, viser sig ganske tydeligt ved, at kun Ansigt og Hænder ere hvide, Brystet derimod, ligesom Underkroppens Beklædning, gulmalet. Til venstre var der fremstillet en Kvinde i lignende Stilling og sikkert ligeledes et Alter; den øverste Del af hende, med Diadem og Halsbaand, ses endnu tydeligt. Motivet i Billedet tør vel forklares paa den Maade, at de to Kvinder bringe Idolet i Midten et Offer. At denne Plade, der bringer den eneste Fremstilling af en religiøs Handling i mykenæisk Stil, ikke skulde være udgaaet fra Mykenæ selv, men derimod importeret, hvad Tsuntas har villet mistænke den for, behøver man ganske sikkert ikke at antage. Den viser den samme blaagraa Grund og overhovedet nøiagtigt de samme Farver og samme Udførelse som Malerierne paa Væggene. Iblandt de i Paladset gjorte Fund var der ogsaa en Skarabæ, hvorpaa Dronning Ti’s Navn var skrevet, og man haabede allerede at have fundet det længselsfuldt ventede Udgangspunkt til en Bestemmelse af Tiden for de mykenæiske Mindesmærker. Desværre gik dette Haab dog kun for en meget ringe Del i Opfyldelse. Professor Erman, hvem der blev tilsendt et Aftryk, erklærede vel det paagjældende Stykke for ægte ægyptisk Arbeide, men tilføiede, at der for det første havde existeret mange Dronninger ved Navn Ti, og at Skarabæen for det andet, selv om der virkelig var sigtet til den berømteste af disse, Amen Hotep III.’s