Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Folkets Grave i den nedre By. 361 i adskilte Grupper spredte over hele den nedre Bys Ruin- plads. Saaledes fandtes der Syd for Kuppelgraven Nr. 3 i Nærheden af denne syv, vecf Siden af Nr. 4 imod Syd sex og imod Nord fire, ved Siden af Nr. 5 otte Grave; endvidere omtrent 10 Minutter Nord for Kokoretza, paa et Sted, der kaldes Asprochoma, toogtyve og i to Grupper ved Foden af Eliasbjerget henholdsvis sex og fire Grave. De enkelte Grave i hver af Grupperne stemme i Reglen overens saavel i Størrelse som i Beskaffenheden af Indholdet. De største ere rigt udstyrede med Redskaber af Elfenben og kostbart Metal, de mindre derimod tarveligt med Lerfigurer og — eiendommeligt nok — store Mængder af de saakaldte Ø-Stene, der ved en forholdsvis raa Ud- førelse af Fremstillingerne paa dem ligeledes komme til at staa som et mere hverdagsagtigt Fabrikat i Modsætning til de Gjenstande, der ere forfærdigede af kostbarere Materiale. Heraf fremgaar, at hver Gruppe maa hidrøre fra en jævnbyrdig Afdeling af Befolkningen, og Tsuntas har sikkert Ret, naar han mener, at de enkelte Grupper af Grave maa opfattes som Kirkegaarde for særskilte Slægter eller Samfund, der hver havde sin Begravelsesplads ved Grændsen af sit Distrikt. Deraf kommer det saa, at f. Ex. Grupperne ved Kuppelgravene 3 og 4 ligge midt paa beboet Territorium, nemlig imellem to Distrikter. Muren omkring den nedre By indeslutter som bekjendt kun en ringe Del af den beboede Flade; Hovedmassen af Befolkningen boede i aabne Kommuner. Men saavel denne Maade at bo paa som Begravelsen indenfor det beboede Omraade er en oldgræsk Skik. Den har bestaaet endnu ind i den historiske Tid hos dem, der holdt strængest paa det gammeldags, hos Spartanerne. Spartiaterne, siger Thukydides (I,io), bo „i aabne Kommuner" (x«ra xw^aø; de begravede — hvad der endnu er Plutarch bekjendt (Lyk. 27) — „inde i Byen“ og vistnok i spredte Grupper