Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

20 Schliemann’s Liv. dette gode Resultat maa rigtignok ogsaa til for at retfærdig- gøre den Maade, paa hvilken han har gravet i Troja. Det kunde selvfølgelig ikke undlade at vække Beklagelse, ja ligefrem Harme, naar man saa, hvor hensynsløst de øvre Lag bleve ryddede af Veien, og de interessante græske Tempel- fundamenter og Fæstningsmure sloges istykker. Naar man paa den anden Side, hvad der ikke saa sjældent er sket, fremhæver, at han idetmindste burde have gravet Lag for Lag bort, saa at man kunde have faaet et Overblik over hvert enkelt, før det maatte vige Pladsen for det følgende, glemmer man imidlertid her, at saadan noget ikke ligger ovenpaa hinanden som Lagene i en Lagkage. Man maa ikke tro, at enhver ny Bebyggelse er gaaet for sig paa den Maade, at Overfladen først er bleven omhyggelig planeret; nei, i Reglen blev der bygget ovenpaa Asken og Levningerne, ganske som de laa. Naar der paa et Sted, hvor en stor Bygning var styrtet sammen, byggedes et nyt Hus, kom dette til at ligge flere Meter høiere end et andet, der muligvis blev bygget paa en tidligere aaben Plads. Og dertil ere de forskjellige Lag — Schliemann’s „Byer" — ingenlunde gjennemgaaende adskilte fra hverandre ved en udpræget periodisk Tilintetgjørelse af al Bebyggelse. Man støder ofte paa Huse, der ere byggede umiddelbart ind i Ruinerne af de tidligere. Hvorledes skulde man vel under saadanne Omstændigheder kunne løse det ene Lag ud fra det andet? Ganske vist hviler det øverste — den hellenistiske By — paa et nyanlagt og omhyggelig udarbejdet Plan; det vilde man altsaa temmelig nemt kunne have faaet frem særskilt. Men man tænke sig nu denne Stadsgrund liggende aaben — velbevaret, som den synes at have været, med Grundplanen af sine Templer, Torvebygninger, Taarne og Porte: vilde Schliemann mon nogensinde have bekvemmet sig til at ødelægge dén, det eneste hellenistiske Byanlæg, man saa dengang havde havt, for af sine „Fantasier" at