Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
Mindre Udgravninger.
Udgravninger i Orchomenos indskrænker sig til „Minyas’
Skatkammer".
Denne Bygning maa endnu i den senere Oldtid have
ligget frit og været tilgængelig. Pausanias har været inde
i den og siger, at Grækerne handlede meget uret i bestandig
at beundre det Udenlandske mere end det Hjemlige; selv
„dygtige Skribenter nedlode sig til ganske nøie at beskrive
de ægyptiske Pyramider, medens de ikke med et eneste
Ord omtalte Minyas’ Skatkammer og de tirynthiske Mure,
der dog ikke vare mindre storartede." Tillige lægger
Pausanias paa dette Sted for Dagen, at han virkelig antog
Bygningen for et Skatkammer, thi han siger om Minyas:
„Saa vidt vi vide, var han den første, der byggede et Skat-
kammer til Opbevaring af sine Skatte." Og senere be-
skriver han det med de Ord: „det er en rund Bygning af
Sten, der foroven danner en noget stump Spids; man siger,
at den øverste Sten holder hele Bygningen sammen."
Pausanias har altsaa set Bygningen endnu ubeskadiget.
Det var en Kuppelbygning, nøiagtig som Atreus’ Skatkammer
i Mykenæ og, som vi skulle se, ogsaa hvad Grundplanen og
Maalene angaar meget nær beslægtet med dette. Nu er
forlængst Halvdelen af den styrtet ned. Allerede Lord
Elgin har forsøgt paa at blotte de bevarede Partier, men
opgivet sit Forehavende paa Grund af den Masse store
Blokke, han i det Indre fandt liggende ovenpaa hverandre.
Schliemann fandt under Blokkene „efter hinanden
følgende Lag af Aske og andre forbrændte Stoffer, der
havde en Dybde af omtrent 12 Fod og vel maa være
Levninger af Ofre;" dernæst paa Gulvet „en stor Mængde
vel bearbeidede, firkantede Marmorblokke, samt Marmor-
Karnisser, der ikke kunne have havt noget at gjøre med
det egenlige Skatkammer, men maa have hørt til et eller
andet Monument — maaske et lille Tempel —, som i sin
Tid har staaet derinde." Han henfører saavel disse Stykker