Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Orchomenos.
369
som en kvindelig Torso af Marmor, der fandtes ved dem,
til makedonisk Tid.
Endvidere blev der paa Jorden fundet en romersk
Sokkel af mørkt Marmor, omtrent 2 Fod baade i Høide,
Længde og Brede, og adskillige Marmorpiedestaler, af hvilke
en endnu viser Spor af den Statues Fødder, der har været
anbragt paa den; endelig Haandmøllestene af Trachyt,
Astragaler, Ornetænder, Spindestene og Pottemagerarbeider
i alle Stilarter og fra alle Tider.
Rummet synes altsaa i den senere Oldtid at have
været benyttet i de forskjelligste Øiemed efter hinanden.
Bygningen bestaar, ligesom Atreusgraven, af Gangen
(Dromos), Kuppelrummet og, ved Siden af dette til høire, et fir-
kantet Kammer. Det Hele var bygget af en grønlig Skifer, der
er brudt i Egnen om Lebadeia. Dromen blev i Aaret 1867
fuldstændig ødelagt af Demarchen i det nærliggende Skripu,
der har benyttet de indvundne Sten PI Opførelse af et.
Kapel. Kun én Sten er bleven paa sin Plads, og man har
derved endnu været i Stand til at maale Breden af den
gamle Gang; den var 5,n M. Indgangsdøren er 5,46 M.
høi, foroven 2,43 og forneden 2,70 M. bred, staar altsaa i
alle Maalene kun ganske lidet tilbage for Atreusgraven i
Mykenæ. Stenbjælken over Døren er derimod betydelig
mindre end hist; den maaler kun 5 M. i Længden. Kuppel-
rummets Tværmaal beløber sig til henimod 14 M., altsaa
kun O,5o M. mindre end ved Atreus’ Skatkammer i Mykenæ.
Dette Rums hvælvede Vægge ere indtil det ottende
Stenlag endnu fuldstændig, derfra indtil det tolvte delvis
bevarede. Fra det femte Lag opefter har næsten hver
Sten et Hul, og i nogle af disse sidde endnu Broncetapper.
Hullerne løbe i horisontal Linie helt rundt om Hvælvingen,
og der er bestandig lige lang Afstand imellem dem. De
ere saaledes stillede for hinanden, at de enkelte Huller i
den tredie Linie stadig staa lodret over dem i den første,
Schliemann’s Udgravninger. ■ 24