ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
374 Mindre Udgravninger. der da ogsaa altid hersket Enighed; kun har man ført Strid om, paa hvilket bestemt Sted. Den almindelige Mening var for. at den gamle homeriske Stad maatte have ligget imod Nord, i den eneste nogenlunde betydelige og frugtbare Dal paa Øen, paa det Sted, som benævnes Polis. Schliemann derimod erklærede, at den der beliggende isolerede Høi, som man kaldte Kastro (Borg) og ansaa for den gamle Bys Akropolis, absolut ikke var andet end en naturlig Klippe- dannelse og ikke havde Ruiner af nogen Art at opvise. Derfor troede han — og det samme havde allerede været Gell’s Mening — at maatte søge den ældgamle Stad længere imod Syd paa den smalle Landtange, der forbinder Øens nordlige og sydlige Del med hinanden. Her hæver sig et omtrent 200 M. høit, kegleformigt Bjerg, Aetos, paa hvilket der øverst oppe findes et lille Plateau, omgivet af en endnu 6—7 M. høi kyklopisk Mur, og længere nede to andre Ring- mure. I Ruinerne paa Toppen vilde Schliemann se Odysseus’ Palads, og imellem de lavere liggende Ringmure mente han tillige at spore Levningerne af henved 190 kyklopiske Huse. Men i Modsætning hertil siger nu Reisch: „Om Fæstningsværkerne end i deres Kjerne tilhøre en fjern Oldtid, tør vi dog ikke henføre dem til den Stad, Homer har skildret; thi selv om Odysseens Skildringer ogsaa kun i de almindeligste Træk støtte sig til en virkelig Baggrund, kan den homeriske By umuligt have ligget paa dette 200 M. høie, øde Klippebjerg. Til et Palads, selv af det aller mindste Omfang, er der ingen Plads imellem Klippeblokkene paa det snevre, ujævne Plateau — og til en By lige saa lidt paa Bjergets steile Skrænter. x) Kun i Sænkningerne Nord og Sydvest for Aetos vilde et Byanlæg kunne tænkes; 0 Schliemann siger selv: „Aetos’ Sider hæve sig under en Vinkel af 35°; de ere altsaa endnu 7° steilere end Vesuvs øverste Kegle. “