Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ithaka.
379
Med Hensyn til Koraxklippen siger ogsaa Odysseus til
Eumæos (XIV, 398):
Kommer han derimod ikke, som jeg forsikrer og paastaar,
Lad dine Trælle saa styrte mig ned fra Klippen den høie.
Der maa altsaa her have været en høi, steil Væg.
Alle disse Forudsætninger ske Fyldest paa den store
Bjergflade ved Øens Sydspids. Der har man en vid Udsigt
til alle Sider, der udspringer en betydelig Kilde, som nu
kaldes Perapegadi, og tæt ved den reiser sig en Klippevæg,
saa passende for „Ravneklippen“ som man kan ønske det.
Til dette Sted henlægges da ogsaa almindeligvis Eumæos’
Græsgange.
Som man ser, lade altsaa Hovedpunkterne i den gamle
Topografi af Ithaka sig fuldstændig gjenkjende i de moderne
Forhold. Og i endnu høiere Grad er naturligvis Øens
almindelige Karakter forbleven uforandret. Athene siger om
Landet (Od. XIII, 242):
Vel er af Klipper det fuldt, og ei det duer til Hestavl,
Men det er dog ikke goldt, dog ei ere Sletterne brede.
Kornet hos os velsignet paa Markerne trives, og Ranken
Yppig sig slynger, thi Regn og kvægende Dug dem befrugter.
Tjenligst er Landet til Geder og Køer, vore Skove har alskens
Træer, og Vand det udslagene Aar i Hækkene flyder.
Det samme kan man i det Hele endnu i vore Dage sige
om Ithaka, særlig dyrkes der megen Vin, om end Exporten
til fjernere Egne endnu kun er af ringe Betydning. Kun
i ét Punkt gjør der sig en udpræget Forskjel gjældende:
„Skove med alskens Træer“ søger man i vor Tid for-
gjæves. Athene udtaler til den opvaagnende Odysseus
(XIII, 349): „Og det er Neritons skovrige Bjerg, som hisset
sig hæver." I Almindelighed anser man Anogebjergenes
høieste Top, der ligger midt i Øens nordlige Halvdel, for
Neriton; men selv om man maatte søge dette i Øens syd-