Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

396 Den græske Heltetid historisk betragtet. da vi se, hvilken Fylde af kunstrig Pragt der har været ud- foldet her Aarhundreder igjennem, er den Antagelse egenlig slet ikke længere mulig, at der i hele denne Tid ikke skulde være fremstaaet nogen Digter, som kunde bringe Liv ved Herskerens Bord, og at først Udvandrerne hinsides skulde have faaet Tungebaandet løst under deres kummerlige Bestræ- belser efter at finde en ny Existens. Gjøre vi os det dertil klart, at der i de ældste Dele af de homeriske Sange endnu lever en tydelig Bevidsthed om de Forhold, der ere brudte ved Dorernes Indvandring, at Paladset, Borgbefæstningens Mure og Porte og de indlagte Guld- og Sølvarbeider blive beskrevne, saa vil man absolut ikke kunne finde vor Op- fattelse overdreven dristig. Vort samlede Resultat er i Korthed følgende. Den mykenæiske Kultur hersker langs Østkysten af Grækenland og ud over Øerne indtil Lilleasien. Den viser udpræget asiatisk Karakter, men ogsaa tilstrækkelig vægtige Overens- stemmelser med Homer til at slaa fast, at der med de homeriske „Achæere“ er ment. Repræsentanterne for den mykenæiske Kultur. Det viser sig nu, at disse „Achæere“ ere en Blanding af forskjellige Stammer: Minyere, Joniere, Karer og muligen endnu andre Indvandrere. Kulturens regelmæssige Udbredelse finder sin Forklaring i de forskjel- lige Stammers midlertidige Sammensmelten til ét Rige, der efter de Gjenstridiges Undertrykkelse, særligt efter Troja’s Fald, for første Gang grundlagde en fredelig Handelstrafik i det ægæiske Hav. Denne Kultur har udfyldt omtrent den sidste Halvdel af det 2. Aartusind f. Ghr. Den er bleven tilintetgjort ved Dorernes Indvandring. „Achæerne" ere for en stor Del udvandrede til Øerne og til Lilleasien. Der kan man ogsaa forfølge den mykenæiske Kunststil i dens videre Uddannelse. Spirerne til den homeriske Digtning skrive sig endnu fra den mykenæiske Blomstringstid, Fortsættelsen og Bear-