Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Schliemann’s Liv.
stunder hører man ham dertil brumme over den forskrække-
lige Bunke af Kursberetninger, der ere komne med Morgen-
posten fra Paris, London og Berlin, og som i disse Om-
givelser tage sig ret eiendommeligt ud, som de der ligge i
Stapel paa en Stol ved Siden af. Vel driver Schliemann
ingen Handelsforretninger mere, men Forvaltningen af hans
store Formue og den Omstændighed, at han eier adskillige
Huse, som han leier ud, baade i Paris, Berlin og Athen,
gjør den omtalte livlige Forbindelse med Forretningsverdenen
nødvendig.
Selv naar man, saaledes som i Reglen de engelske og
amerikanske Reisende, for hvem Schliemann’s Hus er den
interessanteste Seværdighed i Athen, aflægger dette et flygtigt
Besøg, faar man nemt Ledighed til ogsaa at kaste et Blik
ind i Schliemann’s Familieliv. Han bærer sig nemlig endnu
ikke ad som den gamle Goethe, der undertiden indskrænkede
sig til flygtig at passere Gitret foran sin Gaardsplads. Med
en Nervestyrke, som man kunde misunde ham, fører han
stadig lige høfligt daglig saa og saa mange Besøgende til
sin Salon. Og her træffer man da i Reglen ogsaa Fru
Sophia, den stille og klogt styrende Hustru, der Aar for Aar
mere er bleven den ildfulde Sværmers gode Engel, tilligemed
deres nu voxne Datter Andromache og den elleveaarige Søn
Agamemnon. — I denne Kreds kommer man først ret til
Erkjendelse af, hvilket varmt, følelsesfuldt Træk der gaar
igjennem Schliemann’s Karakter, og man lærer derved at
forstaa, hvorledes han har kunnet blive saa stærkt grebet
af de mythiske Overleveringer og holde fast ved dem med
en saa urokkelig Tro. Men det nævnte Træk forklarer
ogsaa den anden sjældne Egenskab hos ham, at han med
Aarene bestandig bliver mildere i sin Bedømmelse af Meninger,
der sættes op imod hans egne — en Egenskab, der staar i
prisværdig Modsætning til den tiltagende Paastaaelighed i
Anskuelser, der sædvanligvis følger med Alderen.