ForsideBøgerSchliemann's Udgravninger…uchhardts's Fremstilling

Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Forfatter: Carl Schuchhardt

År: 1891

Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)

Sider: 405

UDK: 571(5)

Oversat af E. H. Ludvigsen

Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
24 Schliemann’s Liv. stunder hører man ham dertil brumme over den forskrække- lige Bunke af Kursberetninger, der ere komne med Morgen- posten fra Paris, London og Berlin, og som i disse Om- givelser tage sig ret eiendommeligt ud, som de der ligge i Stapel paa en Stol ved Siden af. Vel driver Schliemann ingen Handelsforretninger mere, men Forvaltningen af hans store Formue og den Omstændighed, at han eier adskillige Huse, som han leier ud, baade i Paris, Berlin og Athen, gjør den omtalte livlige Forbindelse med Forretningsverdenen nødvendig. Selv naar man, saaledes som i Reglen de engelske og amerikanske Reisende, for hvem Schliemann’s Hus er den interessanteste Seværdighed i Athen, aflægger dette et flygtigt Besøg, faar man nemt Ledighed til ogsaa at kaste et Blik ind i Schliemann’s Familieliv. Han bærer sig nemlig endnu ikke ad som den gamle Goethe, der undertiden indskrænkede sig til flygtig at passere Gitret foran sin Gaardsplads. Med en Nervestyrke, som man kunde misunde ham, fører han stadig lige høfligt daglig saa og saa mange Besøgende til sin Salon. Og her træffer man da i Reglen ogsaa Fru Sophia, den stille og klogt styrende Hustru, der Aar for Aar mere er bleven den ildfulde Sværmers gode Engel, tilligemed deres nu voxne Datter Andromache og den elleveaarige Søn Agamemnon. — I denne Kreds kommer man først ret til Erkjendelse af, hvilket varmt, følelsesfuldt Træk der gaar igjennem Schliemann’s Karakter, og man lærer derved at forstaa, hvorledes han har kunnet blive saa stærkt grebet af de mythiske Overleveringer og holde fast ved dem med en saa urokkelig Tro. Men det nævnte Træk forklarer ogsaa den anden sjældne Egenskab hos ham, at han med Aarene bestandig bliver mildere i sin Bedømmelse af Meninger, der sættes op imod hans egne — en Egenskab, der staar i prisværdig Modsætning til den tiltagende Paastaaelighed i Anskuelser, der sædvanligvis følger med Alderen.