Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

28 Troja. skov- og vandrige Ida, Zens’ Sæde. De trojanske Fyrster boede oprindelig dybere inde i Landet, paa Ida; først senere vandrede de ned derfra og grundlagde „paa Sletten" den nuværende Borg. Dennes Mure og Taarne ere saa impone- rende, at man ikke kan tænke sig dem opførte med Men- neskehaand men maa anse dem for et Værk af Guderne selv, af Poseidon og Apollon. Øverst paa Borgen ligge Pa- ladserne, ved Siden af det for Priamos ogsaa andre for Hektor og Paris. Paa dette Sted tilbedes Zeus; Athene og Apol- lon have ogsaa deres Templer her. Som Byens Udgang nævnes bestandig kun én Port, den skæiske, igjennem hvil- ken Veien fører ud paa Sletten til Kamppladsen. Grækerne have opslaaet deres Leir ved Kysten af Hel- lespont paa det Sted, hvor de ere gaaede i Land. Derfra til Troja kan der kun være et kort Stykke Vei; dette viser sig ved en Mængde forskjellige Træk. I Reglen begive Tro- janerne sig hver Aften efter Kampen tilbage til deres By og Grækerne til deres Leir. Tidlig om Morgenen gaar der Sendebud fra Skibsleiren ind til Byen, og endnu før Solop- gang ere de igjen tilbage; ofte raser ogsaa Kampen paa en Dag hele Strækningen frem og tilbage. Priamos kjører om Natten til Achilles for at udbede sig sin Søns Lig; han nyder der, efter at være beven lettere om Hjertet og for første Gang igjen at have vederkvæget sig med Mad og Drikke, den længe savnede Søvn, og endnu før Daggry er han igjen i Troja. Imellem Byen og den græske Leir gjennemskjæres Sletten af Skamander, Landets største Flod, der udspringer paa Ida og er saa vandrig, at man kun kan gaa over den paa et enkelt Sted, hvor der er et Vadested. Denne Flod spiller en betydelig Rolle paa Slagmarken; den betegner paa en vis Maade Grændsen imellem det græske og det trojanske Gebet. Naar Grækerne overskride den, tage Trojanerne strax Flugten tilbage til Byen. Og omvendt giver et særligt Field paa tro-