Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Troja.
Nordpartiet er faldet som Offer for Udgravningerne i Halv-
fjerdserne, der ikke vidste at skjelne vigtigt fra uvigtigt.
Paa den bevarede Strækning løbe to Linier, den ene foran
den anden, der i deres Konstruktion ere nøiagtig ens. Dog
maa den ydre være af senest Oprindelse, eftersom den
dækker for Indgangen til den store Port NF i den indre
Ring og saaledes sætter den ud af Brug. For Rigtigheden
af en saadan Antagelse taler ogsaa den Omstændighed, at
Ydermurens Overbygning paa sine Steder endnu hæver sig
til en Høide af over 2 M., medens den indre Mur intetsteds
naar op over Grunden; den sidstnævnte synes altsaa for-
sætlig at være sløifet for at muliggjøre en Udvidelse af
Borgen.
Mellemrummet imellem de to Mure er ikke fyldt med
Grus, men med Jord. Den første kan altsaa ikke være
styrtet sammen og have ligget længere Tid i Ruiner, før
den anden blev opført; hver af dem betegner kun et for-
skjelligt Stadium af den fortsatte Udvikling. Af denne
Iagttagelse drager man den Slutning, at den anden By har
havt to Perioder og følgelig en lang Blomstringstid, der
karakteriseres af en Byggevirksomhed saa storartet, som
Borgen i hin gamle Tid kun har oplevet den en Gang.
Ringmurene bestaa for det første af en stensat Under-
bygning, der udadtil hæver sig i en Skraaning af omtrent
45°, indadtil falder lodret af. Underbygningens 4 M. brede
Overflade ligger overalt i det samme Niveau; dens Dybde
vexler derfor alt efter Undergrundens Beskaffenhed: imod
Øst beløber den sig kun til 1—lVs M., ellers overalt til
mere. Murværkets Kjerne bestaar af smaa Brudsten og Ler,
den ydre Skraaning er beklædt med større, indtil 45 Cm.
lange og 25 Cm. høie Sten. (Se Afb. 28).
Ovenpaa denne Underbygning hviler en SVa—4 M.
tyk, lodret Lerstensmur, der paa den østlige Del af den
ydre Ring endnu er 2Va M. høi; dens oprindelige Høide