Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Bygningerne i den anden By, det homeriske Troja. 65 ikke overalt havde bevaret den oprindelige Tilstand. I Overens- stemmelse hermed erklærer Dørpfeld nu ogsaa, at den trojanske Murs Tilstand hidrører fra, at de imellem Lerstenene ind- lagte Bjælker ere brændte under Byens Ødelæggelse. Muren viser paa begge Sider en Lerpuds af 1 Millimeters Tykkelse. I denne Konstruktion løber Fæstningsringen omkring Borgen i Form af en Mangekant, sammensat af næsten ens lange, lige Linier. Hjørnerne ere regelmæssigt befæstede med Taarne, der have en indbyrdes Afstand af noget mere end 50 M. og springe omtrent 2 M. frem. Disse Taarnes Bygningsmaade lader sig i det enkelte ikke længere udfinde, da der overalt kun er sparsomme Rester tilbage af dem; sandsynligvis vare de fleste firkantede. Af Portene, der ere beliggende imod Syd, er den midterste ældst. Denne er konstrueret som et kolossalt, 40 M. langt og 18 M. bredt Taarn, midt igjennem hvilket Veien fører op til Borgen; det rager 18 M. frem foran Borgmuren og kommer derved med sin Front til at naa Foden af Akropolishøien, saa at det dækker hele Veien derfra indtil Borgens Midte. Veien, der fører igjennem Porten, og som er 3^2 M. bred, har en Stigning af 4 M. Dens Vægge ere derfor i den lavere liggende Del særdeles høie og af den Grund her opførte af større Sten end længere oppe. Ikke desto mindre vilde Stensætningen, der kun var klinet med Ler, sikkert have været udsat for Fare, om man ikke med Mellemrum af 2—2V2 M. havde stillet svære Planker op foran Muren. Efter de tilbageblevne Indtryk at dømme vare disse Planker 20 Cm. tykke og gik i en Dybde af 50 Cm. ned i Jorden. Der er mange for- kullede Rester tilbage af dem. Selve Væggene vise en endnu delvis bevaret Lerpuds. I den nordlige Del (ved i) synes den høire Væg dog engang at være styrtet ind eller at have været en Nedstyrtning nær; der er nemlig paa dette Schliemann’s Udgravninger. 5