Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

VI Indhold. ckteten at Franklin, de Luc og Schrader §. 531-533« Be- skrivelse af Electrophoren. dens Virkninger oa disses For- klaring med 'Anvendelse paa Laren af de eleckrisse Virke, kredse §. 534/543- Condensatoren, dens Egenskaber og Bestemmelse, som er Folge af Læren om de electriffe Vir- kekredse $. 544-547. Lynilden er er electtkskt Phænomen, og forklares paa samme Maade, som ben ved Konsten frembragte Electricitet §. 54^549. Det eleetriske Til- bage sia g eller Efterslag §. 550. Manden at underssge og angive den atmosphæriske Electricitet paa §. 5 51. Ud- mærkede Arter af Electricitet §. 552. Galvanismen el» ler den dyriske Electricitet §. 553. Electriciteten som . Lægemiddel $. 554. Det e'lectliske Lys i det fortyndede Luftrum §. 555. Ferskiellige Hyvotheser sigtende ril at forklare de eleetrisse Materiers Natur §. 556. Tolvte AfDeeling. Magneten. Magnetens udmærkede Egenskaber §. 557. Den tiltrækkende Krast, som Magneten yttrer, finder Sted imod nogle enkelte Legemer og imod Zern eller jernholdige Legemer s. 558. Magnetens Poler §. 559. Midlerne at for« sge Magnetens tiltrækkende Kraft 9'. 560*561« Magne- tens Virkning paaJernet finder Sted tvert igiennem an- dre Legemer §. 562. Tiltrækningen ved to Magneter be, mærkes ikkuns imellem deres ueensncrvnedePvler §. 563. Phænomener, som synes at berettige 06 til Antagelsen af to modsatte magnetiske Materier §- 5<$4. Formodning at Jordkloden selv besidder Magnetisme $« 565. Magne« lismens Meddeelelse, eller rettere sagt dens Fordeelelse 566. Hvad der forstaaes under den magnetiske Virke» kreds og den derved bemærkede Lov 567. Alle mag. netiske Phænomener grunde sig paa Magnetismens For- deelelse, og forklares efter den ved de magnetiske Virke- kredse iagttagne Lov §. 568-571, Forfærdigelsen af Magnetnaalene, og de konstige Magneter saavel ved det enkelte Strotz fom Dobbeltstroget §. 572. Midlerne at forstærke den konstige Magnetisme 573. Midlerne, ved hvilke den oprindelige eller eiendommelige Magne- tisme fremkommer i Jern eller Sraal 574. Mag- netnaaleiis Afvigelse eller Declination K. 575. Mag- ueknaalens Inclination 576. Maaden at forklare saavel