Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Indhold. Vil saavel Magnetnaalens Afvigelse som dens Inclination 0. 577. Forfkiellige Theorier, sigtende til at forklare de magnetisse Phænomener $. 578- Sammenligning i mel- lem de electtiske og magnetiske Phænomener $. 579. Magnetens Virkning paa det menneskelige og dyriske ve- geme §. 580. Den polariserendeSerpentinsieen $.581. Trettende Afveeling. Meteorerne. Znddeeling af Meteorerne §. 582. Hensigten af Meteo- rologien $. 585-585- De luftige Meteorer eller Vin« dene, og disses Aarsager §. 586=591. Hastigheden as Vindene er sorfkiellig, og bestemmes ved egne Redskaber 592. Nytten as Vindene §. 593. Vindene inde- holde undertiden skadelige Bestanddele $. 594. Benævn nelse af de vandagtige Meteorer K. 595. Duggen $» 596. Riimfrost K. 597. Taage K. 598- SkyelneK. 599=600. Negnen §. 601. Snee og Hagl. §. 602. De vandagtige Meteorers Forklaring efter det saa taldre Oplosningssystem $. 603. Theorie om Vanddunfterne i Luften, ved de Luc $. 604. Forklaring af Regnens Fremkomme, ester den nyere franste Chemie §. 605. Maaden at bestemme den Mængde Vand, som udskiller sig af Atmosphæren §. 606. Benævnelsen af de iidag* trge eller electrisse Meteorer K. 607. Lynilden, dens Zlarsager og Virkninger, samt Miolerne at beffytte sig derimod §. 60S 611. Aarsagen til Tordenen 612. Kornmoed §. 613- St. Elm eller Helene Z!d §. 614» Nordlys K. 615. Skyevompen §. 616. Lyaremænd 617. Benævnelse af de skinnende eller optiske Me- teorer §. 6ig. Regnbuen, naar den fremlommer, og Aar« sagen dertil 619-62) De saa kaldte Ringe, samt Bisolene, Bimaauerne, 2lftenrøden, Morgenroden, vZ den saa kaldte Looming §. 624. Fiortende Asoeeling» Jordkloden. Kort Oversyn af det, som dette Kapitel lærer §. 625. Jor« ben er kugledannet, hvilket er en Folge af Tyngdens Kraft