Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

520 Tiende Afdeeling. Heraf indsees, hvorfor et Legeme vedbliver at bræn- de saalcenge, indtil det er gandffe fortceret, og hvor- for as en Gnist kan opkomme en stor Ildebrand; fremdeles hvorfor intet Legeme er i Stand til atbr-ende, med mindre den atmospseriffe Luft kan have Adgang til Legemet. Af samme Aarsag maa Ilden llioe des heftigere, jo renere Lnften er. Ligeledes orklares heraf, hvorfor Legemerne maae efter Forbrcendningen veie mere, end forinden den begyndte, dersom ellers alle de ved Forbrcendningen fremkomne nye Legemer ere behyrig opsamlede, og ingen flygtige Deele af Legemet ere tabte under Forbrcendningen; thi da Forbrcendningen af et Legeme ei er andet end som dette Legems Forandring af Tilstand ved den nye indgangne Forbindelse med Suurstoffen, eller den ene af den acmosphlrriffe Lufts Bestanddeele, saa maia Lege- met efter Forbroendningen ogsaa have tiltagett ligesaa meget i Veegt, som den atmosplMiffe Lulst haver tabt i Vcegt. Herom overbevises man best, naar et Metal, som Blye, Tin, Qvoegsslv rc., udsoeltes for den behorige Grad af Hede, i en bekiendt Meeng- de, enten af den atmospheeriske Luft, eller as Suur- siofgaö (den dephlogisticerede Luft;) Metallet foran- dres herved til en metalliff Halvsyre, eller den saa kaldte Metalkalk; det er at sige, det taber fim metal- liffe Glands og Udseende; Vufføn formindMes saa- vel