Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Ilden. 521 vel i Vægt som i Omfang, og Metalhalvsyren vetoe nu netop saa meget mere imod Metallet fom det, Luf- teft har tabt i Vægt. Foreenes denne saaledes i Vægt forsgede Metalkalk med Legemer, som have endnu stærkere Forvantffab til Suurstoffen end Me- tallet, hvortil alle de Legemer, som indeholde Kulstos- fen (carbone) (§. 182.), fom Kvl, Olie, Fit, Horn 0. s. v., ere tienlige, og udsrttes ved disse Omstændigheder den beherkge Grad af Hede, da redu- ceres Metalhalvsyren igien, det er, den erholder sin metalWe Glands og Udseende paa nye, og veier nu netop saa meget igien, som Metallet veiede forinden Operationen. Sammenhængen imellem Suurstoffen og nogle Metaller i de metalline Halvsyrer, for Epempel Magnesiumhalvsi-re (Bruunsteenkalken), Qvcegsslv- halvsyre (O.vcrgsolvkalken) 0. f., er endog saa rjnge, at der ei ndfordres noget tredie Legeme, for at adskille dem, da blot en hsiere Temperatur er tilstrækkelig for at uddrive den med Metallet forbundne Suursros, hvilken, ved at soreenes med Varmesioffen af Ilden, fremkommer igien som Svurstofgas (dephlogisticeret Luft), og veier netop saa meget som det, Metallet herved taber i fin Vægt, hvorved Metaljyren igien erholder sin regulinffe eller metalliffe Glands og Ud- seende. §. 465-