Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Magneten. 635 samme skeer z naar Magneten svømmer paa Vandet, vg man nærmer det et Stykke Jern. En Iern-Naal, som er ophængt ved en Traad, eller Snor, bevæger sig imod Magneten, som nær- mes den, og bliver hængende derved. Iem - Fiilspaane hænge sig fast ved Magneten, hvorved det ene Jerngran tillige tilmrkker det andet. §. 5)8- Den tiltrækkende Kraft, som Magneten yttrer, vides hidintil ei at sinde Sted uden imellem Magneten » og nogle enkelte Legemer, som Kobolten og Nikelen, men fornemmelig imellem Magneten og Jernet, samt de Legemer, som indeholde Jern; af denne Aarsag er Magneten i denne Henseende et af de tjenlige Midlet- ved Undersøgelsen af Legemernes Bestanddele. Saaledes finder man f at Magneten tiltrækker Bo^ lus, Rsdkride, Blodsieen, Trippet, Blyant, Zink, Fiilspaane/ raae Platina, nogle Wdelskene, underti- den endog de klareste Diamanter, Labradorsiene, Iern-Oplosning i Syrer, og Nentralfalte, som in- beholde Jetn, saaledes som svovelsuurt Iern; dog virker Magneten mindre paa Iernet i ben forsyrede (forkalkede) eller forartsede Tilstand, end som i den regulinffe. Efter Muschembroecks, Coulombs/ og flere Naturkyndiges Mening synes Kraften, med hvil- ken Magneten tiltrækker Iernet, at forholde sig om- vendt som Qvadraten af Frastanden. §• 559.