Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

6z6 Tolvte Afdeeling. §- 559- Magneten har i 2tlmindelighed to Puncter, som vise stcerkest denne Tiltrækning mod Jernet, af hvilke tvende Puncter, dersom Magneten er frit ophcengt, saaledes, at den kan beveege sig, den ene vender mod Norden og den anden mod Sonden; de kaldes der- for Magnetens Poler, nemlig Nord- og Sydpo- len; den lige Linie imellem disse Poler kaldes Mag- netens og den pad Axen lodret staaende Flade midt imellem Polerne, kaldes Magnetens 2Egva- . tov. Magneter af Kugelskikkelse, paa hv'ilke Poler- ne og A§'gvatoren ere betegnede, baldes Terelle. Der gives Magneter, som have mere end to Poler, og disse kaldes sammensatte, eller anoma- liffe Magneter. Maaden at finde Polerne paa en Magnet, er for- stiellia; saaledes seer man paa Magnetens, fom læg- ges i Iern - Frilspaane, to Puncter, ved hvilke der hænge sig flere Frilspaane, end ved de ovr'tge Dele af Magneten, hvilke ere Polerne. Naar en Magnet lægges under en Glasplade og denne besirses med Jertt-Fiilspaane, og man dernæst banker sagte paa Glaspladen, for at Jernspaanene kan adffille sig fra hinanden, da bemærkes Spaane- ne at ordne sig i krumme Linier, hvilke synes at gaae ud fra de tvende Puncter^ 4*0m ere Polerne. Naar