Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Magneten. 641 imellem Magnetens venskabelige, og Frasisdningen imellem dens fjendtlige Poler (§. 5 6 3). Man kan derfor med Sandsynlighed antage, at Jordkloden be- sidder selv Magnetisme, hvilken viser sig i de nordlige Egne som den man kalder -— M, i de sydlige Egne derimod som den der bcncevneL-s-M. §. 566. Et Stykke Jern, eller endnu bedre, et Stykke Haardt Staal, som hcenger nogen Tid ved en Mag- net, eller er streget med en Magnet, viser nu selv de allerede beskrevne magnetiske Egenskaber; dette PH«- nomen kaldes i Almindelighed Magnetismens Med- delelse. Dog, da i Naturlceren under Meddelelse i Almindelighed forstaaes virkelig Overgang, saaledeö, at det eene Legeme netop erholder dek, som det andet taber, saa burde denne Benævnelse et finde Sted her- ved, da Magneten ei giver noget af det, som den selv haver, ti! Jernet, men tvertimod frembringer det modsatte i Jernet, hvorved den ei taber noget af fin Kraft. Herved sinder altsaa ingen virkelig Overgang af Magnetisme Sted, . men kuns Ophævelse af Lige- vagt; hvorfor det ogsaa, ligesaavel som ved Electri« citeren, kunde kaldes Fordelelse af Magnetisme. Dersom maki antager det umagnetis'ke Jern i fin na- turlige Tilstand, hvorved det ei yttrer nogen magne- tiff Virkning, at have ligesaa meget M søm M,