Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

642 Tolvte Afdeeling. M, altsaa at veere o M, og enhver magnetiff Virkning at fremkomme ved Ophævelsen imellem Li- geveegten af Jernets naturlige -[■ eller— M, som herved er blevet frie og sensibel, og derfor yttrer Be° strerbelse at indgaae ny Foreening med det ueensneerM nede — eller -s- M, da vil man, ved at llvgge Vkerke til de magnetiffe Phoenen'ener, verre i Stand til at forklare disse efter de samme Love som Fordelelsen af Electriciteten (§. 51 o). §. 567. Virkningen af en Magnets Pol imod en an- den Magnet eller et Stykke Jern, viser sig allerede i en vis Frastand, hvilken er ftsrre eller mindre, i Fol- ge Magnetens storre eller mindre Virkeevne. Det Rum, indenfor hvilket dens Virkning viserr sig, kal- des den magnetiske Virkekreds, og mean bemcer- ker herved folgende Lov: enhver magmetl'sk Pol seger at frembringe i det Jern, eller je rnholdige Legeme, som bringes i dens Virkekreds, en fm egen modsat Magnetisme, altsaa — M, miav den selv har 4- M, og + M, naar den har — M. §. 568. Som en Folge af denne Vov er det, at naar en «magnetisk Jernstang bringes i Virkekredsen af en