Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

66o Tolvte Afdeeling. den, forinden den gisres magnetisk, bliver i fuld- kommen Ligevlegk og vandret Stilling, naar den er lagt paa sin Spidse, ikke deömindre taber sin Lige- vcegk, saasnart den er strsget med en Magnet, faa at den ene Deel af Naalen herved synes ligesom at voere bleven tungere end den anden; den si-nker nu med een af sine Spidser under Horizonten, og gier dermed en Vinkel, hvilken kaldes Magnetnaalens Inclina- tion. Dette Phänomen viser sig niesten paa alle Steder paa Jorden, men er overalt runder samme Vinkler eller paa samme Maade. Saalledeö synker i den stsrste Deel af vor Jordklodes nordlige halye Deel den Deel af Magnetnaalen, fom er stregen med en Magnets Sydpol, eller Naalenö Nordpol, og denne NaalenS Inclination kaldes lwt'dlig; derimod skeer det modsatte paa de fleste Steder af Jordklodens syd- lige halve Deel, og her kaldes Magneknaralens Incli- nation derfor sydlig. Inclinations bermttrkes ei at vcere den samme til alle Tider paa eet og det samme Sted, endskiondt Forandringen heri kuns er liden; ligesom der ogsaa ere nogle Steder paa Jordkloden imellem begge denr> halve Dele, ffiondt ei nojagkigen i dens Mqvator, hvor Naalen ingen Inclination vi- ser, og hvor Naalen altsaa bliver fuldkommen parallel med Horizonten, ffisudt den ved Strygning er giort magnekiff. Til a.r bemerke Magnetnaalens Inclina- tion