Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Magneten. 66r tkon haves egne Redskaber, fom derfor kaldes In. clinations-Compaffe eller Jnclinationsnaale, af hvilke de beste ere de, som ere udtcrnkte af Bernoulli, Euler, Brander, og Hoschel, ligesom Hr. Professor Bugge ogsaa har angivet et saadant forbedret Instru- ment, hvoraf Beskrivelsen findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter 4de Deel. Ved Hielp af saadanne Compaffe har man erfaret, at Jnclinationen alminde- ligviis bliyer steerkeft, jo mere man rreermer sig Jord- polerne. Paa ncervcerende Tid er Jnclinationen hos os imellem 71 og 72 Grader nordlig, i Engelland, Frankrig og Tydffland er den imellem 71 og 730, j Tornea 780/ paa Spidsbergen imellem 81 og 83° nordlig, paa Cap de bonne Esperance derimod imellem 41 og 4?o sydlig. Ved saaleheö at bemerrke de Ste- der, hvor Jnclinationen paa samme Tid har voeree ben samme, og demerst paa et Landkort at have dra« get Limer igjennem disse Steder, har man derved er- holdet krumme Linier, som synes at lebe sammen imod visse Puncter af Jordkloden; disse Linier lebe over Kryds med Afvignings-Linierne (§. 57 5), og føre Navn af Inclingtipfls-Limex, §. 577. 2tarfagen til den magnetiske Afvigelse og Incli- nation macr syges i Jordens egen Magnetisme, hvad U u enten