Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Jordkloden. 743 kanisk Udbrud, da Blandingen, som antændes ester 3 til 4 Dage, kaster Jorden over sig i Veiret, og vedbli- ver siden at brande med Flamme i forssiellige Timer. Det samme Phcenomen sinder Sted ved Sammen» Llandningen af arrdre Metaller med Gvovel og Vand, fornemmelig med Kobber, hvoraf Virkningen (i Fol- ge de Hollandffe Chemisiers Angivelse), endog skal være stærkere end ved Iernet. Hr. Calfano i Neapel har angivet et Instrument, for at bemerke Styrken og Retningen af Iordskielv- sisdene, hvilket derfor kan kaldes en Jordskielv- maaler. Bertolon de St. Lazare og Hr. Wiedeburg raade at sikkre sig imod Iordssielv ved forffiellige lange i Jorden dybt gaaende og i begge Ender spidse, med hinanden forbundne Metalstænger, hvilken Indret- «ing de derfor give Navn afJordffietv-Afledere (paratremblement de terre). Dog denne Indret- ning synes et at kunde love stor Nytte, saa længe som det ei er bevirst, at Iordffielv ligesaa vist skylder Elec- triciteten sin Tilvlvrelse, fom Lynilden gisr det. §. 64s. Havet ffiuler de siyrste og dybeste Dale af Jorden, og denne med Havet eller Dceanen omgiv- ne Deel rrdgisr mere end to tredr'e Dele af Jordkloden. Qversiadm af Jorden under Havet, eller Bnnden af Havet fremstiller de samme Ujevrcheder, Bierge ogDa- B b h 2 le