Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

744 Fjortende Afdeling. le fom Hsilandet eller det terre Iord af Jordkloden. Heraf fslger, at Havets Dybde ogsaa maa virre meget sorskiellig, og virkelig lærer Erfaring, at den paa som- me Steder er ganffe ubetydelig, da man derimod paa andre Steder ei har fundet Grund ved en Dybde over 1500 Fod. I Almindelighed er Havet dybest henimod Linien, ligesom man og finder, at Havet er dybere noer ved steile Kyster, og hvor Landet hæver sig hastig over Havet, end ved de modsatte Kyster. De Dele af Havet r som gaae langt ind i det terre L:and, kaldes Havbngter eller Golfer, og ere forbundne? med Havet ved Havenger (detroits). §. 642. Vandet i det store Hav eller Occanen har en salt, bitter og ubehagelig Smag, det6 Besiandele ere foruden Vandet, Kogsalt, Saltsuur-Bittterjord, Svo- velsuur-Mineralludsalt (Glaubersalt) , Bitterjord, Gibs og Selenit. Man bemerker, at Havet, fom er nærmest ved Linien, indeholder mere Salt end det, som er nærmere ved Polerne, ligesom Havet ogsaa er salcere i Dybet og henimod Granden, end ved dets Overflade, hvilket er en nodvendig Folge af det Rum, som forsHiellige flydende Legemer mane indtage et over det andet i Folge deres forskiellige specisike Vcegt (§. 151), Ved at lade Snevander bortdunste, bliver til- sldst