Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Jordkloden. ?6z nogen Tid ligesom ligget i Dvale; herved synes Be- gyndelsen af et.nyt stort Naturaar at fremstilles for os, i hvilket Jordkloden med alt dertil hsrende. Tid efter anden, formedelst Grundstoffenes Paavirkning imod hinanden^ ordnedes saaledes som den nu er. Af alle Grundstoffe gives der unægtelig ingen mere almeenvirkende end Varmestoffen, enten scerffilt eller i Foreening med Lysstoffen, dersom be »ei ere een og den stimme Stof (§♦ 248). Formedelst dennes Paavirkning kunne vi forestille os, ak Grnndstoffene nerrmede sig til hinanden, ak der blev Luft, Vand, Jorde, Syrer, Ludsalte, Metaller, kort alle de Legemer, som vi kiende under Navne ns enkelte Legemer; disse sor- eenedes med hinanden; hvorved fremkom utallige sam- mensatte Legemer, hvilke, svommende i det store, hele Jordkloden omgivende Ocean, maatte ved at mede hinan- den , i Felge de forsVieklige Bestcegtninger, frembringe de Naturbegivenheder, som vi kiende under Navn afUd- viklinger, BmiDstyrtninger eller Prcrcipttalioner. Saaledes maatte Tid ester anden i Folge de os bekiendte og endnu virkende Naturkrcester, fremkomme de sorffiellige Lag af Jorde, Metaller, Salte 0. s. f., hvilke udgisre de allerede omtalte F!l>tsbierge (§♦ 636), og hvilke, naar vi antage Granitbiergene som allerede tilvcerende, havde en fast Punck, imod hvilken de kunde saestneö. De buntstyrtcde Materier ved- bleve ved Hielp afVarmestoffen at virke imod hinanden, der opkom heestige ©tæringer i disse Masser, hvorved en usigelig stor Maengde afforffiellige Gasarter udvikledes, vcd hvis Hielp Jordskorpen iglen efter nogen Tid oplofte- des maasVee til op over Havet, og ved Berorelse af den imidlertid allerede dannedeAthmospheere blev tienliggiott U'k